Det fremgik også af påbuddet, at det i den fornyede sikkerhedsgodkendelse skulle beskrives, hvorledes de beskrevne skader kunne undgås, samt af godkendelsen skulle foretages af en anden instans end den normale.
Tovbanen var lukket resten af sæson 2018, men genåbnede i 2019 med en ny sikkerhedsgodkendelse fra virksomheden Force Technology. Bremsesystemet var stort set det samme, men gæsterne blev nu bedt om at iføre sig neoprenbukser inden turen, hvilket satte en stopper for skaderne. Samtidig blev seletøjet tilpasset, så det nedsatte farten og forhindrede, at gæsterne drejede rundt på vej ned.
Laust Højmark, der overtog forlystelsen i 2021 sammen med makkeren Jonas Bagger Sørensen, fortæller i dag, at der var en logisk forklaring på, hvorfor det pludselig gik galt i 2018 efter 20 år uden uheld.
– Der var lav vandstand i 2018 og hele Hammerbruddet, som Opalsøen er en del af, er som en stor tragt, der samler vand op. Vandstanden går hurtigt op og ned, og hver dag er forskellig. Det kunne desuden være svært at fortælle folk, hvordan de skulle lande sikkert, siger Laust Højmark.
Den eneste af sin art i verden