Her gør de noget helt særligt - og nu giver det overskud

Her gør de noget helt særligt - og nu giver det overskud
I en skabelon limer Rocío Paniagua de udskårne dele på monteringsnettet, så fliserne får et ensartet udseende. Foto: Sarah Thun Kristensen
ERHVERV | Søndag 27. april 2025 • 05:30
ERHVERV | Søndag 27. april 2025 • 05:30

For seks år siden startede Rocío Paniagua sin virksomhed med en mission om at redde ubrugte fliser fra lossepladsen og sælge dem på nye måder. Med sit første overskud nogensinde i bagagen, ruster hun sig til en fremtid, hvor grønt forhåbentlig bliver det nye sort.

Man skal helt ud i hjørnet af Møbelfabrikken i Nexø, ind ad en dør og videre ind igennem den næste, før Rocío Paniagua kigger op fra arbejdet og byder velkommen med en kop kaffe i det rolige og relativt ryddelige værksted, som også fungerer som showroom.

En åben terrassedør lukker den friske luft ind og gør nærmest naturen en del af rummet. På væggen hænger mosaikker af badeværelsesfliser, ligesom en række forskellige kunstværker viser sig at være lavet af udskårne fliser. Ved bagvæggen kører en film, hvor man følger flisernes vej fra en stor bunke på lossepladsen, gennem designprocessen, udskæring og til de er klar til montering.

– Jeg startede Dewdrop Tiles i 2019 som en lille virksomhed med en vision om at lave nye fliser af alle de fliserester, der aldrig blev brugt, men når man bare er sig selv, er der lang vej fra den vision og så hen til, at det rent faktisk kan lade sig gøre, fortæller hun, da Tidende møder hende i værkstedet.

– Det handler både om økonomi, men faktisk mere om at have det rigtige netværk og de rigtige aftaler på plads – især omkring forsyning af genbrugte materialer, for det er virkelig svært at skaffe dem. Det var det i hvert fald dengang, og det betød, at jeg ikke kunne love nogen en større mængde, fordi jeg ikke havde adgang til materialer.

Sådan starter historien om den 52-årige chilener, som udover at være klima-ildsjæl og iværksætter også er uddannet arkitekt MAA.

Det seneste halve år har hun haft rygende travlt med en fyldt ordrebog, deltidsjob ved siden af og et realdaniaprojekt på fuldt blus - og så ser det ud til, at hun har landet sit allerførste regnskab med overskud.

Hvordan den lille virksomhed endte der, skal vi dog helt tilbage til starten for at finde ud af.

Et bjerg af ubrugte fliser

Rocío Paniagua har altid været meget glad for naturen, og så har hun lavet mosaikkunst de sidste 20 år.

Hendes navn betyder dugdråbe ligesom navnet på hendes virksomhed. Tilbage i 1996 ankom hun til Danmark med sin københavnske mand, men det stod hurtigt klart, at bylivet ikke var noget for hende.

– Det blev Bornholm eller Chile. Vi forsøgte en periode at bo i Chile, men så endte vi altså her på Bornholm, fortæller hun.

Hendes liv blev imidlertid vendt på hovedet, da hun mistede sin mand i 2016. Tabet ramte hende hårdt, og det blev starten på en lang personlig rejse.

– Jeg fik lyst til at lave noget mere med mit liv. Noget, der engagerer mig mere, forklarer hun.

Da hun herefter var forbi Bofa på en arbejdsopgave, bemærkede hun, at der i sanitetsfraktionen var et stort bjerg af ubrugte fliserester blandet med andet storskrald fra badeværelser.

– Jeg har arbejdet en del med klimaaftryk, og jeg ved, at der bliver brugt utroligt mange af klodens ressourcer på at lave en kvadratmeter fliser, for der er en masse lag, glasur, kemikalier og så skal det brændes. Det er så tungt for miljøet, forklarer hun.

Her opstod idéen om, at de mange ubrugte, kasserede fliser kunne samles sammen, skæres op og blandes til nye fliser, for på den måde at skabe et nyt produkt ud af de spritnye fliser, der ellers var endt på lossepladsen.

Systematisk spild

Ideen blev herefter udviklet, men særligt arbejdet med at få fat i restfliser i større mængder var udfordrende.

Til en start foregik det derfor gennem opkøb fra private på Bornholmermarked, og Rocío Paniagua brugte sin kreativitet og sit lille værksted i privaten til at lave små kunstværker af genbrugsfliser.

– Men jeg er ikke kunsthåndværker. Jeg er en ildsjæl, og jo større skala, vi kan producere i, des større betydning får det for det store klimaregnskab, forklarer hun.

Hun fortæller, at der i 2022 blev importeret seks millioner kvadratmeter fliser til Danmark, og hun ud fra den viden hun har, gætter hun på, at omkring fem procent ryger ubrugte på lossepladsen.

– Det er 300.000 kvadratmeter fliser, der bliver produceret til skraldespanden.

Derfor gik hun på jagt efter en pålidelig leverandør af fliser, og her fandt hun ud af, at byggemarkedet Stark blandt andet havde en masse fliser der ellers normalt gik til spilde. Spritnye fliser, der ikke fejler noget, men som bliver kasseret – nogen fordi det er fraskær fra store formatfliser, men i høj grad også fra det systematiske spild i en fliseproduktion.

– Når du har et fliseparti, så bliver hver produktion brændt lidt forskelligt, og det betyder, at du aldrig kan matche den samme brænding, og det giver en masse spild, forklarer hun.

I dag bliver mange af de fliser, som tidligere blev smidt på lossepladsen, derfor doneret til Dewdrop Tiles i Nexø.

Med den aftale var vejen banet for produktion i en større skala, og dermed også for større projekter og muligheden for at gøre en reel forskel.

– Men der er ikke så mange, der gør det her med genbrugte byggematerialer, så man kan sige, at jeg har valgt den svære vej.



I løbet af det seneste år har Rocío Paniagua været på flere messer for at promovere sine fliser med sin store udstillingsdisk. Foto: Sarah Thun Kristensen

 

Pæne og unikke

Materialesikkerheden banede vejen for, at Dewdrop Tiles i 2023 modtog en bevilling på næsten en halv million kroner, som igennem det seneste halvandet år er blevet brugt til at professionalisere og etablere virksomheden, så den er klar til fremtiden.

Stifteren designer selv det hele ved at tegne op, konstruere en prototype og derefter lave digitale modeller, som bliver skåret ud med en vandstråleskærer hos en lokal samarbejdspartner. På værkstedet samler hun værkerne på monteringsnet, så man som forbruger modtager et færdigt flisekunstværk, frem for et puslespil.

– Og så har jeg lært, at det er smart at lave fliserne i standardmål, så man kan købe et par kvadratmeter og blande med nogle standardfliser, forklarer hun.

Hun har haft kloge hoveder til at regne på tallene gennem projektet med Realdania, og derfor kan hun reklamere med konkrete tal på, hvor markant en energibesparelse der er mellem hendes fliser og de helt nyproducerede fliser. Desværre er det endnu ikke helt nok til, at der bliver ægte rift om den unikke vare.

– Jeg har virkelig haft travlt det sidste halve år, og ordrebogen har været fuld, men jeg har stadig et deltidsjob ved siden af. Jeg håber snart, at der bliver rift om det - både for min skyld, men også for andre. Vi er bare et par håndfulde i Danmark, der arbejder med at genbruge byggematerialer, for markedet er ikke klar endnu.

Hun oplever nemlig, at hendes kunder i høj grad vælger hendes fliser, fordi de er pæne og unikke. At de også er bæredygtige og sparer på klodens ressourcer, er bare en bonus, fortæller hun ærgerligt.

– På den måde er der stadig et langt stykke vej.



Der er masser af både hele, halve, kvarte og endnu mindre flisestumper på værkstedet i Nexø. Foto: Sarah Thun Kristensen

 

Et lille overskud

Rocío Paniagua er overbevist om, at fremtidens skærpede krav i byggebranchen på et tidspunkt får markedet til at eksplodere. Hun håber bare, at det sker snart, og selvom hun elsker sit job i kommunen, så er hun klar til at gå på fuldtid, når det sker.

– Der skal helst ikke gå mere end fem år. Men vi også har vores æstetik, så hvis vi bare kan få et tilstrækkeligt salg på det, så har vi en god forretning uanset, forklarer hun.

Faktisk bærer de første seks års hårde arbejde allerede frugt nu, for i årsregnskabet som i disse dage er ved at blive godkendt og lukket, ser det ud til, at der for allerførste gang er plus på bundlinjen.

– Jeg tror godt, jeg tør sige, at vi kommer ud med et lille overskud, og det er første gang, så det er kæmpestort for mig, fortæller hun begejstret.

Hun vil endnu ikke afsløre, hvor stort et beløb overskuddet lyder på, men hun kan afsløre, at hun allerede er begyndt at kigge mod udlandet for at sondere markedet. Hun håber på en fremtid, hvor hun får brug for større produktionsfaciliteter, ansatte og en investor med et stort grønt hjerte.

Faktisk har de første allerede meldt sig - et hold af mennesker fra hele landet med erfaring fra forskellige brancher sidder allerede nu klar med sparring, hjælp og vejledning.

Sammen med Rocío Paniaguas kreative hjerne og grønne hjerte giver det et stærkt fundament for en fremtid med mere kunst i brusenichen og færre kasserede fliser.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT