Hvad er det bedste ved dit job?
– At folk går gladere herfra. Og at jeg er sammen med så mange forskellige mennesker hver dag. Jeg kan også godt lide, at jeg mere eller mindre kender alle mine kunder. Det er ikke fordi, det behøver at være vildt personligt altid, men det er meget hyggeligt, at man kender hinanden.
Hvilke opgaver kan du særligt godt lide at udføre?
– Jeg kan rigtig godt lide at farve. Jeg synes, det er mega spændende med teorierne og de forskellige teknikker, der findes omkring farvning. Jeg laver meget balayage, som er en meget naturlig måde at farve på. Det giver et helt andet liv i håret, end hvis man for eksempel laver striber. Man kan sige, at man skræddersyr farven mere til den enkelte kunde. Man skal virkelig tænke over, hvor og hvordan man lægger farven i håret, så det bliver helt rigtigt. Så ja, jeg går rigtig meget op i farve og abonnerer på forskellige sider, hvor jeg kan nørde farver og teknikker. Det bruger jeg også min fritid på.
Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?