'Det er først og fremmest familien, der driver mig'

Det er nemt at blive sat i bås som rigmandssøn, når man er født ind i en milliardforretning som Ocean Prawns. Men siden Daniel Barslund var fiskerdreng, har han fundet sin egen vej ind i familievirksomhedens styrehus. I dag er han øverste chef for 750 medarbejdere på verdensplan, men han bor og lever i Svaneke, hvor han selv er vokset op.

Daniel Barslunds travle far stod sjældent på sidelinjen sammen med de andre fædre, når Daniel eller hans lillebror spillede fodbold i Svaneke.

For gennem sønnernes barndom var faderen meget på havet langs Canadas, Svalbards og Grønlands kyster, hvor han byggede familieimperiet Ocean Prawns op ved at trække rejer op af det iskolde arktiske hav langt fra Bornholm.

– Det var i opbygningsfasen af virksomheden, så min far var meget væk, typisk tre-seks måneder ad gangen, mens min mor så primært stod for opdragelsen af mig og min bror. Vi var meget præget af det med, hvornår far kom hjem. Det var en stor ting. For når han var hjemme, var han der som alle andre fædre. Han lærte os at cykle og var med til at bygge fodboldmål til os. Men når han var væk, ringede han kun hjem en gang om ugen. Det kostede jo mange penge dengang, og det var via satellitten eller radioen, så nogle gange var der dårlig forbindelse, fortæller Daniel Barslund og tøver lidt:

– Det var et stort afsavn. Hvor de andre børn i Svaneke kunne sparre med både deres far og mor i hverdagen, så havde vi vores mor, og hun har gjort det godt i opdragelsen, men en gang i mellem manglede jeg en far til nogle af de andre ting også. Som at se min fodboldkamp eller mine karakterer, når jeg kom hjem fra skole, siger han, da vi sidder i hans køkken i Svaneke.

Her bor Daniel Barslund smukt og enkelt i et stort hvidt bindingsværkshus med udsigt over byens røde tage og Østersøen. Og i dag har den bornholmske erhvervsleder selv taget tidlig fri fra kontoret i Nexø for at lade sig interviewe her i sit hjem, hvor han lever med sin hustru og parrets to børn, som han selv forsøger at komme hjem til hver dag i god tid inden aftensmaden.

Daniel Barslund husker sin barndom i Svaneke som god og tryg, og i dag bor han med sin egen familie i byen med udsigt over Svanekes røde tage. Foto: Joan Øhrstrøm

Vendt hjem til Svaneke

Som dreng drømte Daniel Barslund dog om at blive fisker ligesom sin far og farfar.

– Jeg havde tidligt interesse for fiskeri. Min farfar og onkel tog mig med ud og sætte åleruser op, og længe troede jeg, at det var den vej, jeg skulle gå.

Den fjernfiskende far var allerede dengang også Daniel Barslund store helt.

– Måske blev det forstærket af afsavnet, men jeg syntes, det var lidt fedt, at han var ude at fiske, og selvfølgelig er det vokset på mig over årene, hvor jeg blev mere bevidst om, hvad det var, han havde skabt.

I dag er Ocean Prawns blevet en milliardforretning, men har stadig hovedkontor i Nexø, hvor det nu er Daniel Barslund, der er administrerende direktør og øverste chef for selskabets over 80 virksomheder og 17 datterselskaber. Alene på Bornholm er virksomheden med sine 250 ansatte øens tredje største arbejdsplads – efter kommunen og Jensen. På verdensplan beskæftiger Ocean Prawns over 750 medarbejdere. Men det er særligt vigtigt for Daniel Barslund at være tæt på medarbejderne på Bornholm.

– Firmaet er jo funderet i Nexø, og det har altid ligget der. Og gode og trofaste medarbejder er jo supervigtigt. Jeg kunne godt sidde alle andre steder, men har behov for at have hånd i tøjlerne og vide, hvad der sker. Og alle dem, der bogfører for dattervirksomhederne, sidder her, og så har vi samarbejdspartnere både i Canada, Island og i Baltikum i forhold til fiskeriet.

Nu er han selv blevet far og har altså slået sig ned i Svaneke, hvor han selv voksede op.

– Det var et trygt og godt sted at vokse op. Det er også derfor, jeg har valgt, at mine egne børn skal vokse op her. Og vi har to sæt bedsteforældre, som også er vigtige for os i en travl hverdag.

Også hans hustru er fra Bornholm, men parret boede sammen i København, før de for 11 år siden vendte hjem til Bornholm på prøve under deres første barns barsel, og det har de ikke fortrudt.

Familiens værdier

Daniel Barslund husker også sin egen barndom i Svaneke som lykkelig.

– Vi boede oppe ved Stubbemøllen i et ganske almindeligt parcelhus. Jeg synes, at det var trygt og godt, og vi havde den lille lukkede vej, hvor der ikke var meget trafik, så vi kunne lege på gaden.

Udenfor var der et stort grønt areal, og dér spillede han meget fodbold med sine venner.

– Vi havde en god fidus, når vi kom hjem fra skole, at så skulle vi rundt til alle – hvis vi kunne nå at få boller eller kaffe eller kage hele vejen rundt hos tre forskellige forældre, så var det helt perfekt. Og ikke langt derfra kunne vi bade fra klipperne.

Ofte blev han også passet af sine bedsteforældre, der boede lige rundt om hjørnet. For dengang arbejdede moderen for Nexø Revision. Efterhånden som familievirksomheden voksede, tog hun mere fat på hjemmefronten og stoppede med at arbejde. Men selvom penge ikke var et problem, fik Daniel Barslund og hans bror ikke alt, hvad de pegede på som børn.

– Mine forældre lærte os tidligt, at penge ikke vokser på et træ. Min bror og jeg fik for eksempel først en ny cykel, når den gamle var helt udtjent, og hvis vi ville have mærketøj, måtte vi selv betale halvdelen af bukserne.

Den livsholdning har han selv overtaget.

– Vi lever heller ikke i sus og dus. Det kan godt være, vi har et rimeligt stort hus, men i hverdagen har mine børn nok bare det, som de andre har. De går også i tøj fra H&M og Zara, og de har ikke telefoner endnu heller. Vi synes ikke, de er gamle nok endnu. Det er noget, vi taler om. Jeg kunne også sagtens give dem meget mere, men man skal være med til at tjene sine egne penge. Det skal de lære, siger han og tilføjer, at han deler den holdning med sin hustru.

– Det kan da godt være, at vi har en lidt dyrere ferie end andre en gang i mellem, men jeg synes også, mange på Bornholm prioriterer en rigtig god ferie. Måske har jeg en anden bil, end de andre har og et større hus, men det er jo så det.

Daniel Barslund bor i et hvidt bindingsværkshus i barndomsbyen Svaneke. Foto: Joan Øhrstrøm

Ville være fisker

Daniel Barslunds forældre skiltede heller ikke med deres penge, selvom der med tiden både blev råd til speedbåd og et større hus, da de i 1989 købte og istandsatte en nedlagt skole med havudsigt ved Vigehavnen i Svaneke.

– Jeg tror altid, min far havde drømt om at kunne kigge ud over havet. Og det havde han nu råd til. Så jeg tror ikke så meget, det var størrelsen på huset, det var mere placeringen, der var vigtig. Og havet var vigtigt for ham, siger han og smiler.

– Min far har altid været fiskeskipper. Hvis du spørger ham i dag, så er han ikke erhvervsdrivende, men stadig fiskeskipper. Alt det, der er bygget sidenhen, er jo noget helt andet. Men indtil for 10 år siden sejlede han stadigvæk. Han er blevet 75 år.

Hvad gjorde, at din far blev en stor forretningsmand i forhold til din farfar, der jo også var fisker?

– Min far startede firmaet i 1976 med hans kompagnon Birger, hvor de skiftes til at fjernfiske. Da man ikke måtte fiske efter laks ved Grønland længere, lavede de i stedet en investering i en rejetrawler. Og de kom faktisk til at lære grønlænderne at fiske efter rejer. De måtte kæmpe for at få lov til at låne til den rejetrawler for banken, men det viste sig at være en guldåre. Og så udviklede det sig fra dag ét, så virksomheden voksede med knopskydning på knopskydning.

Som ung afprøvede Daniel Barslund selv drømmen om at blive fisker ved at tage med på flere ture, og i alt var han halvandet år på havet fra han var 18 til 20 år.

– Det var lærerigt. Men allerede dengang var det svært for mig selv at være væk hjemmefra. Jeg følte, at livet kørte forbi mig med 120 i timen, og jeg stod derude på havet, når mine venner festede derhjemme. Og på sigt kunne jeg heller ikke se, hvordan det skulle hænge sammen med et familieliv.

Intet pres fra faderen

Daniel Barslund gik derfor i land og tog i stedet på handelsgymnasiet, hvorefter han tog en bankuddannelse.

– Jeg tænkte, det ville være godt at vide, hvad der foregår i en bank og have styr på finanserne. Men jeg stoppede med det samme, da jeg var færdig med basisuddannelsen. Jeg kedede mig. Jeg havde behov for at komme ud og ikke sidde bag glasruder i otte timer om dagen.

Allerede som handelsskoleelev havde han til sine kammeraters misundelse fået sin første bil, og den kørte han nu til Aalborg, hvor han kastede sig ud i en ukendt tilværelse som salgs- og lagermedarbejder i familiefirmaets nordjyske afdeling, hvor han på egen hånd skabte sig et nyt netværk gennem fodbold og sit eget gåpåmod. Men i en sommerferie mødte han sin nuværende hustru, som fik ham til at pendle til København. Og inden længe begyndte han i stedet at pendle til sin fødeø. For da Ocean Prawns købte sig ind i Svaneke Bryghus, fik han i stedet arbejde der under iværksætteren Tim Stenders ledelse.

– Det var meget lærerigt, og jeg har lært en hel del om købmandskab og iværksætteri af Tim Stender. Jeg var der i 10 år og endte som direktør, hvor jeg fik gode erfaringer med at drive et bryggeri og sælge et produkt, men det trak i mig at komme tilbage i familievirksomheden, så da der kom en åbning, blev jeg underdirektør i Ocean Prawns.

Var der en forventning fra din far om, at du og din bror skulle overtage virksomheden?

– Nej, jeg tror, min far havde et håb om, at min bror og jeg ville gå ind i virksomheden. Men vi er aldrig blevet presset til det. Men jeg ved, at han er glad for, at jeg er endt med at gå ind i virksomheden i stedet for, at han skulle ud og finde en ekstern direktør. Og han er stadig arbejdende formand for virksomheden. Det er jeg glad for, for vi vil i samme retning og ønsker kun det bedste for virksomheden.

Hvad har du lært af din far?

– ’Ordnung muss sein’. Min far har virkelig styr på alting. Og på flere planer når jeg ham stadig ikke til sokkeholderne. I dag er min far stadigvæk så stor en nerve i virksomheden, han har så meget viden. At gå fra én til 80 virksomheder er der jo meget viden i, hvordan lavede I den deal, eller hvad gjorde I her? Og det kommer ind på harddisken – men det havde været fedt, hvis man lige kunne stikke en ledning i ham og overføre det hele til mig, griner han.

Hverken hans far eller han selv har en lang uddannelse. På den måde er de selvlærte, som han siger.

– Det har været learning by doing. Så min far og jeg er begge autodidakte, kan man sige. Sommetider kunne jeg også godt have ønsket mig mere teoretisk uddannelse, men jeg tror ikke, jeg kommer på skolebænken igen, så jeg må bygge folk op omkring mig, som har styr på det, jeg ikke selv har. Jeg har diskuteret det med min veluddannede hustru mange gange. Hun har den teoretiske viden, jeg har den praktiske. Og det er måske også derfor, vi sparrer rigtig godt.

– Jeg synes, jeg er god til at gå på med oprejst pande og sige ’det må vi finde en løsning på’, siger Daniel Barslund. -Foto: Joan Øhrstrøm

Mødt af fordomme

I begyndelsen boede han med sin kæreste i København og pendlede til Bornholm, men da hun gik på barsel med deres første barn, brugte de barslen som forsøgsperiode for at se, om de kunne trives på Bornholm som familie, og siden har de ikke villet flytte tilbage.

I København havde hun ellers en stor stilling hos Visitdenmark, men nu har hun i stedet stiftet sit eget marketings- og kommunikationsbureau og er altså blevet en vigtig sparringspartner for sin mand og omvendt.

– I dag laver hun også en del for os og også for vores dattervirksomheder, så vi bruger hinanden rigtig meget, siger Daniel Barslund, der synes, at det er noget særligt at arbejde for familiekoncernen.

– Det var også drivet for mig, da jeg forlod bryggeriet. At gå på arbejde for sig selv og tjene penge til sig selv. Jeg tror ikke, jeg havde været god til at tjene penge til andre og sidde i en stor virksomhed. Jeg tror, jeg var drevet af, at det var et familieforetagende. Og begik jeg fejl, så var det jo mit eget, det gik ud over. Og jeg kunne mærke, at det begyndte at betyde mere og mere for mig at have fat i mine egne tøjler og komme ind og drive familievirksomheden videre.

Har du også mødt fordommen om, at du er født med en sølvske i munden?

– Ja. Det tror jeg da, der er mange, der tror. Folk sætter en i bås uden, at de kender en. Det har jeg jo altid skullet leve med. Men når folk har mødt mig, har de fundet ud af, at jeg er en god og reel fyr. Og dem, der kender mig, kender også min karrierevej, og ved, at jeg har arbejdet mig op. Selvfølgelig har vi lavet et generationsskifte, og i familiefirmaet har vi nogle penge, som er flyttet videre og tjent før min tid, så selvfølgelig er der nogle penge, som jeg er kommet nemmere til end andre. Men jeg synes, jeg arbejder for det, siger han og tilføjer:

– Men især som yngre skulle jeg kæmpe lidt for, at folk ikke opfattede mig som en smart i en fart-type, da jeg for eksempel fik bil som 18-årig for at kunne køre til handelsskolen i Rønne. Men jeg synes, jeg har arbejdet min vej op til, hvor jeg er i dag. Jeg har ikke sprunget nogen led over. Jeg har altid gjort en indsats for at nå næste niveau. Det er jeg stolt af i dag.

Møder du stadig samme fordomme i dag, som da du var ung?

– Naaaj, jeg synes ikke, at jeg oplever det så meget i dag. Men sommetider oplever jeg, at folk tøver, før de tør at gå hen og tale med mig. Men jeg er meget åben, og jeg vil gerne snakke med folk, siger han og smiler.

– Så det skal de bare gøre, hvis de har lyst til det. Jeg vil også gerne hjælpe med idéer og den slags, hvis jeg kan.

Vil hjælpe lokalsamfundet

Det er også vigtigt for den bornholmske erhvervsleder at hjælpe lokalsamfundet, så godt han kan. Han var for eksempel med til at støtte oprettelsen af en friskole i Svaneke, og Ocean Prawns har også investeret i flere projekter og lokale firmaer til gavn for øen.

– Jeg er stolt af det, vi giver tilbage til Bornholm, at vi giver et aftryk i lokalsamfundet. Det er jeg jo rigtig glad for, at vi har mulighed for.

I en fattig kommune…

– Ja, griner han.

– Vi har ikke nok til, at vi kan redde kommunen. Så mange penge har vi desværre ikke.

Hvad har så været den største udfordring i dit liv?

– Udfordringen er jo at slå til og blive en succes. Det er for eksempel en stor udfordring at lede en masse medarbejdere. Det synes jeg er en udfordring hver dag. Jeg skal gøre det godt for andre og sørge for, at de trives.

Hvordan er du leder sammenlignet med din far?

– Jeg har måske en mere åben kommunikation, og så er jeg mere til stede på kontoret, hvor han jo sejlede meget ud, men jeg har lært af ham at opføre mig ordentligt. Jeg har i hvert fald aldrig hørt noget dårligt om min far. Så han har stor respekt i de kredse, han kommer i – indenfor fiskeriet. De ved godt, hvem han er, og hvad han har bygget op. Og det handler om at drive en god og bæredygtig virksomhed med gode medarbejdere, som forhåbentlig har det godt og ikke er overbelastede i hverdagen, siger han og tilføjer:

– Jeg vil jo helst heller ikke på forsiden af hverken Bornholms Tidende eller Ekstra Bladet, fordi vi har lavet noget lort i en dattervirksomhed. Så det er vigtigt, at vi driver tingene ordentligt.

Mere følsom med alderen

Med så stor en virksomhed er der konstant nye udfordringer som direktør. Og længe sov han med en blok på sengebordet, så han kunne skrive sine ideer eller to do-lister ned, hvis de holdt ham vågen, fortæller han.

– Jeg arbejder stadig meget med to-do-lister, hvor jeg skriver ned på papir og noter på min telefon for at huske det, for nogle gange popper det op, og så popper det op for sent.

Så det kan stadig holde dig vågen om natten?

– Ja. Og så er det jo, om mine børn og min familie har det godt. Det er jo en vigtig del af mig.

– Jeg er blevet rimelig følsom, efter jeg har fået børn. Jeg ved ikke, om det er en generel ting ved det at blive forældre, men jeg synes ikke, jeg har haft det før. Men der er sket et eller andet. Jeg tænker mere over livet og hverdagen, efter jeg har fået børn, siger han og tier et øjeblik, inden han fortsætter:

– Også med den verden, vi lever i, hvor mine børn jo også hører, at nogle taler om 3. verdenskrig, og at det er forfærdeligt, at ham Trump er kommet til, for ikke at tale om Putin. Men det er stadig min opgave at give mine børn en tryg opvækst.

Hvad driver dig grundlæggende som menneske?

– Det er først og fremmest min familie, der driver mig. Det er den, der skaber energi omkring mig…. Men også succes.

Økonomisk succes?

– Nej, ikke i alle tilfælde. Nu købte vi jo Bornholms konservesfabrik i Nexø, det var primært, fordi min bror skulle have vinproduktion, og siden fik Madam Stoltz lager der. Men nu er der fyldt op med små 20 iværksættere i en hver lille afkrog. Det, synes jeg, er en megasucces.

– Investeringen kan måske kun lige bære sig selv, så det er ikke en økonomisk succes, men jeg synes, det er en fed succes og en fed historie. Jeg havde aldrig troet, at det skulle være en rugekasse for iværksættere. Og det har samtidig også gjort noget godt for lokalsamfundet, siger han.

– Og så har jeg jo store forventninger til Æbleløkkerne, som vi skal bygge i Rønne, hvor vi skal lave 96 lejeboliger, som jeg håber kan være med til at udvikle Bornholm.

Forlovet med sit arbejde

Daniel Barslund tøver ikke, før han svarer på, hvor han finder størst glæde.

– Det er helt sikkert i familiens skød. Og når min børn har succes. Jeg elsker at se min søn på fodboldbanen eller min datter til gymnastikopvisninger. Der bliver jeg som far stolt. Når de har succes og er glade, det betyder rigtig meget for mig.

Så du står på sidelinjen i modsætning til din egen far?

– Ja, siger han med et grin, men tilføjer så:

– Min far var der nok også en gang imellem, når han var hjemme, men jeg er der stort set hver gang og er også hjælpetræner, og nu er der gymnastikopvisninger hver weekend, fordi min datter går på DGI, så de er rundt i alle hallerne. Og det synes jeg er fedt, siger Daniel Barslund, der også gerne indrømmer, at han selv arbejder meget.

– Jeg er meget forlovet med mit arbejde. Jeg har svært ved at give slip. Så arbejde er en stor del af mig, men det er jo også fedt at holde fri og være sammen med venner og familie. Det giver rigtig meget energi. Men jeg er meget forhippet på at være på matriklen på arbejdet. Så det giver mig også energi.

Betyder det noget for din lykke at have mange penge?

– Næææ. Mange af dem står jo og bliver ikke brugt.

Men du har ikke økonomiske bekymringer som mange andre…

– Nej. Går opvaskemaskinen i stykker, så kan jeg købe en ny. Så det er klart, at jeg på den måde har færre bekymringer. På den måde har jeg det lidt nemmere end andre. Jeg bekymrer mig heller ikke om, hvorvidt renten stiger, eller om der er inflation. Der er jeg ikke i en position, hvor jeg behøver at bekymre mig.

Trumps toldmure

Hvad kan så bekymre dig?

– Selvfølgelig møder jeg udfordringer hver dag qua den stilling, jeg har – corona, krig og toldmure, siger han og tilføjer:

– Men jeg synes, jeg er god til at gå på med oprejst pande og sige "det må vi finde en løsning på". Jeg er god til at se muligheder i stedet for at køre mig selv ned i et hul. Jeg har et forholdsvist godt humør, som holder mig højt. Jeg er et ret positivt menneske. Så det hjælper mig, når jeg er presset. Men det bekymrer da også mig med alt den usikkerhed, der er i verden lige nu og her. Der er krigen i Ukraine, som er den værste, fordi det går ud over menneskeliv, men også konflikten mellem Israel og Hamas. Det bekymrer en, selvom det er langt væk – og så alligevel er det ikke så langt væk, siger han og forklarer, hvordan toldmure selv i fjerne lande rammer den bornholmske virksomhed direkte.

– Vores canadiske forretninger er allerede blevet ramt, fordi Canada har indført told på kinesiske elbiler, og det har de så modsvaret med at sætte told på seafoodprodukter fra Canada af. Og Trump er godt i gang med at smadre verdenshandlen med sine toldmure, der nu også har ramt EU. Og det er jo vores hovedforretning, så det vil også influere på afsætningen. Og vi har lige kørt en rigtig stor investering igennem i Canada, vores hidtil største investering med en ny rejetrawler, men jeg tror, vi finder nogle veje og får reddet stormen af.

Hvad tænker du om alt det, der sker nu, hvor Trump truer med at annektere Grønland?

– Jeg tror ikke, vi skal gøre så meget ud af det. Jeg tror ikke, han får held med det. Jeg tror, at der er bred opbakning i Europa til, at Grønland ikke skal overgå til USA. Men det er klart, at det skaber noget uro. Rent geografisk tror jeg heller ikke, det er en mulighed, at de kommer til at overtage Grønland.

Men kan det få betydning for jeres virksomhed, hvis Grønland bliver amerikansk?

– Det er jo svært at sige. Jeg tror ikke, de vil gå ind og diktere fiskeriet, og hvem de har som samarbejdspartnere. Men hvis toldfriheden til EU bliver annulleret, så vil det højst sandsynligt medføre, at vores danske trawler vil blive sat til salg. Altså forretningsgrundlaget for denne ene trawler ville stoppe, fordi så stor en del af omsætningen har vi alligevel på Grønland. Den vil ikke være bæredygtig uden fiskeriet på Grønland, siger Daniel Barslund, der selv regner med at besøge Grønland igen til efteråret til en international rejefiskerkonference. Og det glæder han sig til.

– Det er smukt, når man sejler ind gennem fjordene. Og jeg har også fløjet lavt i helikopter ind over, hvor man ser dyrene løbe. Så det er et smukt land. Nu har jeg ikke været der så meget, så jeg har ikke en stor tilknytning til det grønlandske folk, men jeg er meget fascineret af landet, og jeg kunne også godt tænke mig at komme derop og holde noget ferie der med mine børn og vise dem Grønland. Det er vildt inspirerende.

Hvor meget fyldte Grønland i din egen barndom?

– Jamen ser jeg tilbage på min barndom, så var Grønland en stor ting. Det var der, de drev fiskeriet, og det har været en del af min opvækst, at jeg har været på Grønland, ikke mange gange, men et eller andet forhold har jeg altid haft til Grønland. Og jeg vidste, at det var dér min far var ude at sejle og fiske.

Blå bog

Daniel Barslund. Født i 1976

CEO i Ocean Prawns A/S siden 2021

Tidligere direktør i Svaneke Bryghus

Var i en årrække ansat i Ocean Prawns salgsafdeling i Aalborg

Bankuddannet

Gift med Maria. Sammen har de to børn