– Vores drikkevand er jo kritisk infrastruktur, så beredskab og sikkerhed fylder også meget for mig: Hvordan beskytter vi os, hvis det værst tænkelige skulle ske, hvis nogen ønsker at skade os. Men nu er jeg jo også økonomi-dreng, så jeg glæder mig da også til at få indblik i økonomien bag, siger han.
Godt og nødvendigt
Tre kandidater stillede op til valget. Den tredje kandidat, Michael Fahlgren, fik 30 procent af stemmerne og bliver suppleant.
Beofs administrerende direktør Claus M. Andersen glæder sig over samarbejdet med den nye bestyrelse og understreger borgernes indflydelse:
– Jeg er glad for, at bornholmerne har indflydelse på, hvem der sidder i vores bestyrelse. Det har de jo på flere måder, både via vores netop afholdte forbrugervalg, men også via kommunalvalget, som har resulteret i, at vi får fire folkevalgte politikere med om bord. Det er godt og helt nødvendigt, når man tænker på de store beslutninger, vi skal træffe de kommende år, siger han.