Claus har 'den mest rædselsfulde stillingsbetegnelse man overhovedet kan have'

Men han føler sig superprivilegeret, den næstyngste søn i Juel-Jensen-klanen. Claus Juel-Jensen ramte nemlig rigtigt, da han som nyuddannet 'snublede ind i dagligvareuniverset'. Fredag fylder Peter Juel-Jensens succesrige storebror 60 år.

– Grundlæggende har jeg kun haft to jobs, siger Claus Juel-Jensen. Han fylder 60 år fredag den 29. december, og sådan en rund fødselsdag er jo en oplagt lejlighed til at fortælle lidt om et langt livs erfaringer, indsamlet på nogle af de højeste poster i den danske og internationale dagligvaresektor.

Før festen i morgen kaster han derfor blikket tilbage på sit liv, startende med en opvækst som del af en søskendeflok på fire, med fælles og individuelt ansvar.

– Vi har grundlæggende haft sådan en barndom som man nu siger, at børn skal have, for vi havde en meget fri barndom. Begge vores forældre var hårdt udearbejdende. Så vi var egentlig i stort omfang overladt til vores egen gøren og laden, siger Claus Juel-Jensen i telefonen fra Stevns, hvor han bor sammen med hustruen Gitte.

Som søn af tidligere BAF-forretningsfører Jens Juel-Jensen og tidligere amts- og kommunalpolitiker Birthe Juel-Jensen kunne det gå to veje, da Claus skulle vælge karriere. Politik eller forretning. Den tre år yngre Peter Juel-Jensen har som sin mor gjort politik til sin levevej, og har siden 2007 siddet i Venstres gruppe i Folketinget. Claus Juel-Jensen er også Venstre-mand, men gik den anden vej – mod erhvervslivet, som sin far. Og lige som sine søskende og forældre præsenterer han sine resultater på den succesriges underspillede facon.

De to musketerer

Familien Juel-Jensen har som klan sat store spor i det bornholmske samfund. De seneste år har familien imidlertid været ramt af store tab. Jens og Birthe Juel-Jensen døde med tre års mellemrum i henholdsvis 2017 og 2020 – de var ægtepar i næsten 63 år. I sommeren 2018 blev parrets ældste barn, tidligere centerchef i BRK Vibeke Juel Blem, uventet ramt af en blodprop i hjernen og døde, kun 62 år gammel, og sidste år gik parrets ældste søn, Henrik, bort, efter længere tids sygdom. Han blev 64 år gammel.

Peter Juel-Jensen udtalte i Tidende i forbindelse med Henriks død: "Jeg har nu mistet min far og mor, min storesøster Vibeke og min ældste bror på relativt få år. Vi sagde altid i min familie, at vi var de seks musketerer. Det var noget, min far fandt på, når vi skulle ud at samle sten tidligt lørdag morgen på Ndr. Ellebygård. Nu er vi kun to musketerer tilbage".

De to tilbageværende musketerer, Claus og Peter, har nu begge et travlt liv i København.

Over stok og sten

Det startede dog med ungdommelig vildrede for den unge Claus Juel-Jensen. Han vidste ikke rigtig hvad han ville efter Rønne Handelsgymnasium, og tog derfor to år i Forsvaret i Sønderborg og Høvelte og blev reserveofficer. Derefter søgte han ind på Handelshøjskolen, nu CBS, og blev cand. merc. i finansiering. Undervejs læste han et år på universitetet i Köln. I 1992, tre år efter Murens fald, stod han pludselig med ansvaret for udviklingen af dagligvarekæden Nettos fremstød i det tidligere Østtyskland.

– Jeg snublede lidt ind dagligvareuniverset, fordi jeg havde læst i Tyskland, siger han.

På det tidspunkt var der under 50 Netto-butikker i Tyskland, alle ejet af Dansk Supermarked A/S og A.P. Møller.

Tre år senere, i en alder af 28, blev Claus Juel-Jensen forfremmet til landedirektør i Tyskland, med fokus på at bygge discountkæden op i det gamle Østtyskland. I de år skød 250 nye Netto-butikker op i det genforenede land.

– Det gik over stok og sten. Jeg havde ansvaret for hele forretningen, inklusive indkøb og markedsføring, men jeg var ikke et enmandsorkester. Jeg havde et supergodt team. Afdelingscheferne var lidt skeptiske i starten, de fleste ti år ældre end mig, men jeg fik et sindssygt godt samarbejde med dem. Der var primært tale om østtyskere, og de havde det meget godt med den der åbne danske ledelsesstil, fortæller Claus Juel-Jensen.

I 2005 blev Claus Juel-Jensen forfremmet igen, denne gang til administrerende direktør for hele Netto-virksomheden i Salling Group, med ansvar for aktiviteterne i Sverige, Tyskland, England, Danmark og Polen. Efter tre år med base i Berlin rykkede han og familien, der tæller hustruen Gitte og tre børn, til Stavenhagen. Her, 130 kilometer syd for Sassnitz, ligger Nettos tyske hovedkvarter, og her boede familien de næste 12 år.

12 travle år – og et farvel

I en alder af 38 var Claus Juel-Jensen nu nummer to i en af Europas største dagligvarekoncerner. Eneste mand over ham var den øverste chef i Dansk Supermarked A/S, der på det tidspunkt var en hastigt voksende gigant med blandt andet Bilka og Føtex i porteføljen. Dansk Supermarked har i dag skiftet navn til Salling Group, men Netto er fortsat landets største discountkæde med over 1.000 butikker i Skandinavien og Nordeuropa.

Årene som topchef var travle med arbejdsuger på 60-70 timer. Fantastiske år, husker Claus Juel-Jensen. Familien investerede undervejs i en landejendom på Stevns for at have en base i Danmark, og i 2016 købte parret desuden en lejlighed i St. Kongensgade med henblik på børnenes gymnasieår.

2017 blev året, hvor Claus Juel-Jensen måtte sige farvel til dagligvarekoncernen med det berømte sortgule logo. Det kom, set i bakspejlet, ikke som nogen stor overraskelse, for der er ifølge Claus Juel-Jensen ikke mange, der overlever så længe i dagligvarebranchen.

– Det er jo sådan i den slags store virksomheder, at på et tidspunkt kan man ikke rigtig blive enige om, hvilken vej udviklingen skal gå. Vi blev enige om, at det nok var bedst, at jeg stoppede, så det gjorde jeg.

I alt blev det til 14 år i Tyskland for familien Juel-Jensen.

– Vores børn er født og opvokset i Tyskland, konstaterer Claus Juel-Jensen. I dag er børnene 22, 24 og 28.

Det er ikke hyggebestyrelser

Som 53-årig stod den tidligere topchef pludselig i et vadested, og de første år efter Netto var lidt af en omvæltning, indrømmer erhvervsmanden.

– Jeg gik fra at have monstertravlt til at skulle i gang med noget nyt. Jeg kiggede mig lidt rundt efter nogle jobs, men kunne ikke finde noget, der var lige så spændende, og jeg havde nær sagt voldsomt. Og så kom der nogen undervejs og spurgte, om jeg ikke kunne komme og sidde i nogle bestyrelser, mens jeg gik og ventede på at finde det rigtige.

I dag sidder Claus Juel-Jensen i otte selskaber som professionelt bestyrelsesmedlem - en titel han selv betegner som "den mest rædselsfulde stillingsbetegnelse man overhovedet kan have".

– Det er en mærkelig stillingsbetegnelse. Man er jo i virkeligheden en form for intern-ekstern konsulent, siger Claus Juel-Jensen, der af samme grund gerne vil løfte sløret for noget af det, der kendetegner arbejdet som professionelt bestyrelsesmedlem. Han starter med at skyde en udbredt opfattelse ned om, at bestyrelser er en slags retrætepost for succesrige erhvervsledere, der ikke gider arbejde mere.

– Det er ikke hyggebestyrelser, jeg sidder i. Der er et kæmpestort ansvar, og det tager tid at komme ind i den slags bestyrelser, lyder det indledningsvist.

Arbejdet som professionelt bestyrelsesmedlem er heller ikke begrænset til kvartalsvise møder i højloftede bestyrelseslokaler, fastslår Claus Juel-Jensen. Især på denne tid af året er han ofte fysisk til stede i virksomhederne, også flere dage i træk, hvis det er påkrævet.

– Fra 19. november og frem til jul er det mere end et fuldtidsarbejde, fordi det er nu, vi arbejder med regnskaber og initiativer, der skal lukkes af for 2023, samt med strategiplaner, opstart og budget for 2024.

Kugler på bundlinjen

Professionelle bestyrelsesposter er desuden noget, man bliver udvalgt til, fortsætter Claus Juel-Jensen, og hans store erfaring fra Nettos ekspansionsår i Skandinavien og Nordeuropa gør ham til en eftertragtet profil. Han betegner sit arbejde som en blandet landhandel, med plads i blandt andet bestyrelsen for den norske retailgigant Europris, og som formand i T.Hansen Group og plantegrossisten GASA. Derudover har Claus Juel-Jensen bestyrelsesposter i Nordens største nattelivskoncern, Rekom, og Delika Food Group, som producerer pålæg på fire fabrikker i Jylland.

Som professionelt bestyrelsesmedlem arbejder man tæt på ledelserne omkring strategiudvikling og går nogle gange helt ind i de ting, der ikke helt fungerer, som det skal i driften.

– Det er 80 procent af det, du laver. De sidste 20 procent er udvikling, siger Claus Juel-Jensen. På en travl uge bevæger han sig konstant frem og tilbage mellem det strategiske og driften. Men det overordnede mål er det samme.

– Jeg er god til at sparre med ledelserne om, hvordan vi sikrer, at de initiativer, vi sætter i gang, også giver værdi på sigt.

Stikker man Claus Juel-Jensen et regnskab i hånden kigger han som det første efter en bestemt ting.

– Jeg kigger på forholdstallet mellem omsætningsudvikling, avance og omkostning. Hvordan udvikler de tal sig forholdsmæssigt i forhold til hinanden? Det er fedt, hvis omsætningen vækster, men det er jo også vigtigt, at forholdstallet til avance og omkostninger stadigvæk er sådan skruet sammen, at det giver øget indtjening, siger han, og tilføjer forklarende: – Folk elsker jo det der med at sætte ting i værk. Men man skal bare sikre sig, at det også betyder, at der bliver sendt nogle kugler ned på bundlinjen.

Hvad gør vi her gutter?

Claus Juel-Jensen har flere gange måttet erkende, at hans trang til at følge op kan blive en stopklods i samarbejdet mellem bestyrelsen og den daglige ledelse.

– Jeg larmer, når jeg ikke kan forstå, hvorfor det ikke går, som vi troede. Det er jeg opdraget til gennem mine år i Salling-Mærsk-systemet. Lige så snart der er noget, der ikke går efter bogen, så er jeg sådan: Hvad gør vi her gutter? Og der har jeg oplevet i nogle af de bestyrelser, jeg har været i, at de syntes, det var superfedt i starten, men så efter en periode syntes de også, jeg blev en smule belastende. Ikke fordi jeg bliver hård, jeg bliver bare meget spørgende, siger Claus Juel-Jensen.

Omvendt betegner han bestyrelsesarbejdet som helt unikt, når det fungerer op mod en dygtig direktion.

– Specielt når der er gengældt tillid. Når ledelsen sikrer, at man er velorienteret og har den rigtige indsigt, når der skal træffes beslutninger, så må jeg sige, så virker det pivgodt, siger han.

Til frokost i Snapsetinget

Når den snart 60-årige erhvervsmand ser tilbage på sin karriere, er det helt klart forretningslivet, der løber af med sejren. Men, understreger han, han har været medlem af Venstre, siden han var formand for VU-Bornholm i starten af 80erne.

– Jeg er superloyalt Venstre-medlem, men jeg er rigtig glad for den kommercielle verden, jeg lever i. Det er der, hvor jeg virkelig mærker, jeg kan gøre en forskel. Politik er i min optik ikke noget, der bevæger sig rigtig hurtigt, mens i min verden kan vi relativt hurtigt aflæse resultaterne af de ting, vi sætter i værk. Der er en meget hårdere opfølgning på, leverer du eller leverer du ikke, siger Claus Juel-Jensen.

På trods af den forfærdelige stillingsbetegnelse elsker han livet som professionelt bestyrelsesmedlem, fordi det er så varieret og afvekslende. Selv med 30 års ledererfaring i rygsækken lærer han stadig noget nyt.

– Jeg er simpelthen så privilegeret. På en typisk uge er jeg i karambollage med tre forskellige virksomheder. Jeg kan tage noget af det, jeg lærer i en virksomhed med over i nogle af de andre, og jeg sidder nogle steder med yngre bestyrelsesmedlemmer, som er rigtig dygtige på de digitale områder, der lærer jeg også rigtig meget. Jeg er med til alt det sjove, og samtidig er jeg stadig på en læringsrejse sammen med fantastisk dygtige mennesker.

De to musketerer mødes jævnligt i København, senest da Peter inviterede Claus på julefrokost i Snapsetinget, og de to brødre ejer fortsat Nrd. Ellebygaard, barndomshjemmet, hvor Peter bor, når han er hjemme.

Claus Juel-Jensen fejrer sin fødselsdag med nære venner og familie på gården på Stevns.

Claus Juel-Jensen er typen, der følger op. Det er ikke altid populært, siger erhvervsmanden. – Jeg har oplevet i nogle af de bestyrelser, jeg har været i, at de syntes det var superfedt i starten, men så efter en periode, så syntes de også jeg blev en smule belastende. Ikke fordi jeg bliver hård, jeg bliver bare meget spørgende, siger Claus Juel-Jensen. Eget foto