Chefredaktør om papiravisen: Den lever mange år endnu

På Tidende troede man at papiravisens dage var talte, da Kristoffer Gravgaard tiltrådte som chefredaktør for tre år siden. Men papirlæserne holder fast, og avisen spås nu at leve yderligere mange år endnu, side om side med nettet. Det fremgår af den nye strategi, som netop er vedtaget i bestyrelsen på Bornholms Tidende. Her kan man også læse, at abonnenterne efterspørger mere af en bestemt type stof.

Usikkerheden har været kvælende i den danske avisbranche de seneste årtier. Abonnenterne er faldet fra, oplagene kraftigt dalende og bemandingen på redaktionerne i frit fald. Det er i hvert fald det generelle billede i den danske avisverden.

Men ikke nødvendigvis på Bornholm.

Da Kristoffer Gravgaard tiltrådte som chefredaktør i september 2021 var øens eneste tilbageværende avis godt nok lukningstruet.

Det erfarede den nye chef på den hårde måde.

Den dengang 45-årige tilflytter fra Østerbro havde set frem til en blød start, hvor han kunne lære huset og medarbejderne at kende. Sådan blev det ikke. På bestyrelsesmødet den første dag blev budgettet for 2022 forkastet.

– Det så værre ud, end jeg havde regnet med, konstaterer Kristoffer Gravgaard.

Hans kendskab til Bornholm og Bornholms Tidende havde op til jobstart været farvet af feriegæstens salige lykke med hyggelige fisketure i jollen og solnedgangsidyl som bagtæppe. Gravgaards hustru er barn af en bornholmer og årsag til, at Kristoffer Gravgaard har haft sin jævnlige gang på øen siden 2008. I 2015 var følelserne blevet så varme, at parret købte et gammelt fiskerhus i Helligpeder. Ved den lejlighed blev der også tegnet abonnement på Bornholms Tidende.

Fik en måned til at lave en redningsplan

Den nye chef kendte altså godt produktet og Bornholm, da han landede jobbet som ansvarshavende chefredaktør. Og man havde talt om efterdønninger fra corona og den generelle tilbagegang for lokalaviserne til ansættelsessamtalen. Men det skulle nok gå med den gamle avis, mente man.

Nu så det unægteligt ud som om øens eneste tilbageværende dagblad stod med det ene ben i graven.

Gravgaard fik 14 dage til at lægge en redningsplan, som skulle effektueres inden månedens udgang.

Ikke et drømmescenarie, siger han i dag.

– Det var hårdt. Vi skar i omkostningerne, og det betød, at der var en del, der blev fyret. Det var desværre nødvendigt, siger han.

Skruer man tiden frem til 2025, ser fremtiden anderledes lys ud. Efter tre et halvt års optimering på samtlige poster fremstår Tidende nu som et moderne mediehus med digitale deadlines dagen igennem, prisregulerede abonnementer, en fordobling i antallet af sidevisninger på nettet og udsigt til endnu et rekordoverskud i 2024. Journalisterne har sågar fået nye telefoner, så de kan tage bedre billeder.

Dette skal dog ses i lyset af den dystre virkelighed, der mødte Kristoffer Gravgaard, da han tiltrådte. Noget af det første han gjorde var nemlig at fyre fotograferne.

Det nye newsroom på Bornholms Tidende. Her bliver der blandt andet diskuteret indhold, rubrikker, prioritering og billedvalg. Foto: Anette Vestergaard

Nye fokusområder i 2025

Men nu ser vi fremad, som man siger, og bestyrelsen har netop vedtaget en ny strategi for de kommende tre år. Fremtiden er digital, lyder overskriften, og skrålæser man det ni sider lange resumé af strategipapiret, støder man både på løfter om opmanding på redaktionen, endnu mere kvalitetsjournalistik, samt etablering af en ny mobilredaktion.

Nærlæser man strategien, får man en mere konkret fornemmelse af de mål, der er sat: Flere læsere og mere godt stof skal hæve den digitale læsetid med 20 procent om året. Hver uge skal læserne have en fængende nyhedsføljeton, som skal fortælles med digitale virkemidler, og så skal der lægges kræfter i at producere endnu mere kritisk og konstruktiv journalistik. Erhverv, natur og civil sikkerhed er nye fokusområder i 2025. Og sidst men ikke mindst er det målet at udvide redaktionen med otte procent om året.

Det er helt andre toner end i det øvrige land, og det skal – udover blændende journalistik og høj nyhedspuls – ifølge Gravgaard tilskrives naturgivne forhold som unik geografi og kultur.

– Alle på Bornholm har en stærk og positiv relation til vores fælles samfund. Det ses blandt andet på, at omkring en tredjedel af alle husstande har valgt at abonnere på Tidende, siger Kristoffer Gravgaard, og understreger, at det absolut væsentligste mål i den nye strategi er at zoome endnu mere ind på læsernes behov.

– Vi skal skrive om det, som vores læsere interesserer sig for. Kultur og sport er ifølge vores data noget af det, der ikke interesserer så mange mere, og politik går i samme retning. Men det betyder ikke, at vi ikke skal skrive om det. Vi skal bare bruge nogle nye greb, for ellers er det spild af kræfter, siger Kristoffer Gravgaard.

Ingen clickbait i Tidende

I hans øjne er clickbait – det grimme fyord, som af mange ses som internettets og mediernes svøbe – ikke en betegnelse, der passer på de historier, der bringes i Tidende.

– Det er klart, at vi skal sælge vores historier gennem fængende overskrifter. Men vi skriver aldrig noget, der ikke er dækning for i teksten. Vi har ingen clickbait, siger han, og minder om, at det altid har været vigtigt at fange læserens opmærksomhed med en god rubrik. Tidligere var det imidlertid kun løssalgsaviserne, der kunne måle om en saftig forsidehistorie solgte aviser eller ej. Abonnementsaviser som Politiken og Bornholms Tidende satte deres lid til nyhedsredaktørens dømmekraft og skrev i blinde.

Den tid er forbi, siger Gravgaard. I dag kan man ikke overleve på mavefornemmelser. Alt hvad der publiceres skal i teorien have tårnhøj værdi for læserne, og på skærmene, som er ophængt newsroom på redaktionen i Nørregade, kan man løbende følge med i, hvad der læses, og hvad der ikke læses.

– Vi måler hele tiden på vores netavis, Tidende.dk. Alt, fra den mindste note til den længste lørdagshistorie måles på, hvor mange læsere, der har været inde og se på den, altså hvor mange, der har klikket på den. Derudover kan vi også måle, hvor lang tid læseren har brugt på at læse historien. Har de kun læst indledningen, eller har vi haft dem med hele vejen? Hvis der ikke er nogen, der læser den her fantastiske historie, som vi har arbejdet på i længere tid, så spørger vi os selv, om det kan skyldes, at overskriften eller de første afsnit ikke er turneret rigtigt. Så der går vi ind og retter til, for at få så mange som muligt til at læse vores fantastiske journalistik. Men det har intet med clickbait at gøre, fastholder Kristoffer Gravgaard, der for to år siden blev administrerende direktør på Bornholms Tidende.

Ny indtægtskilde på toplinjen

I de godt tre år, Gravgaard har stået på broen, er papiravisens evne til at transitionerne fra at være i overhængende livsfare til en patient i langsom bedring en af de største overraskelser. Som udviklingen ser ud i dag, vil der gå mere end ti år, før det ikke længere kan svare sig at sætte rotationen i gang.

– Tidligere, når man kiggede på de der kurver, der bare faldt og faldt, så kunne man jo se, at papiret ville være dødt i 2015, og så i 2020 og så i 2025. Nu er nedgangen bremset, så nu kan vi holde meget længere, hvis abonnenterne vil være med, siger Kristoffer Gravgaard.

Så længe abonnenterne vil betale for papiravisens udgivelse, fortsætter Tidende med at udgive og distribuere den. Det skal sikres gennem en årlig prisregulering, der svarer til faldet i abonnenter året før. Lige nu er den 7,5 procent.

Udover journalistikken arbejder Kristoffer Gravgaard og den øvrige ledelse i øjeblikket på at gøre distributionen af breve, pakker og magasiner på Bornholm til en større del af økonomien i Nørregade. Det bliver hjulpet af, at DAO har været med til at bryde Postnords monopol. I efteråret 2024 har Tidende tilmed overtaget kioskdistribution, ugebladsdistribution og pakkeshopdistribution for DAO, en indtægt som kan aflæses direkte på toplinjen, og som forhåbentlig vokser de kommende år. Det kan blive en god forretning, fordi Tidende i forvejen er massivt til stede på de bornholmske veje, når omdelerne er ude med avisen.

Bornholm er en nyhedsoase

Overalt i den vestlige verden frygter man, at lukningen af lokalaviser vil føre til udbredelsen af såkaldte nyhedsørkener, altså store uoplyste områder, hvor borgerne ikke længere aner, hvad der bliver talt om i kommunalbestyrelsen eller hvilke virksomheder, der åbner og lukker. Mange steder udenfor byområderne er folk henvist til kattevideoer og fake news på nettet. Der er dog ikke overhængende fare for, at vi havner i det triste scenarie på Bornholm, siger Gravgaard. Med et dagblad, en TV2-regionalstation, en DR-regionalradio og mindst tre netaviser vil han nærmere betegne Bornholm som en regulær nyhedsoase.

Og selv om Gravgaard øffer lidt over den markante skævhed i fordelingen af statslige støttekroner – TV2 Bornholm får cirka 76 millioner årligt i mediestøtte, mod Tidendes fire – så forlænger opbremsningen i papiravisens fald den spilletid, dagbladet har til at forberede en fornuftig overgang til den digitale strategi, som er Tidendes fremtid.

Det skal ikke forstås sådan, at Kristoffer Gravgaard er på krigsstien. Tværtimod har han et ønske om at leve i fredelig sameksistens med de statsstøttede medier på Bornholm.

I praksis ville han sætte pris på, at konkurrenterne holdt sig til at lave henholdsvis radio og tv.

– Public service-stationerne er med til at øge forbruget af journalistik, hvilket gavner alle på Bornholm. Samtidig er der nogen, der med rette tænker, hvorfor skal jeg oprette et abonnement på Tidendes journalistik, når jeg allerede har betalt for TV2 Bornholms journalistik gennem skatten. Det er et tveægget sværd, men bornholmerne har en meget stor tørst på nyheder. Der er en stor betalingsvillighed. Det, at vi har en tredjedel af alle bornholmske husstande som betalende abonnenter, vidner om, at Bornholm vil have sig eget private og uafhængige publicistiske dagblad.

– Tidende er sammenholdet om Bornholm. Vi har et levende debatmiljø, som de andre måske hverken kan eller må løfte på samme måde, og så er vores redaktion dygtige til at finde unikke historier, der interesserer abonnenterne. Men vi er selvfølgelig udfordret af, at TV2 laver den samme historie, som vi potentielt kunne have fået en ny abonnent på, og lægger den ud på deres website gratis. Og i og med at de er sat i verden for at lave tv, synes jeg de burde begrænse sig og netop fokusere på tv, også på nettet, siger Kristoffer Gravgaard.

Tidende lægger på stak

Lige nu er Tidende i vækst. Men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene, og derfor indledte Tidende for et år siden et samarbejde med Constructive Institute, der har analyseret sig frem til to stofområder, som læserne på Bornholm især savner at læse mere om. Det er blandt andet erhverv og natur, og for at imødekomme efterspørgslen har avisen nu slået to stillinger op, med henblik på at styrke dækningen af netop disse områder.

Lige så optaget Gravgaard er af at udvikle avisen og nettet, lige så optaget er han af at lægge på stak, som bornholmerne siger, når de sparer op.

Og så er vi tilbage ved starten, hvor den nye chefredaktør måtte kalde hele huset sammen på en af sine første arbejdsdage og varsle en stor sparerunde.

– Man havde investeret for meget i papiravisen ved at købe et nyt trykkeri for sent. Da vi måtte lukke det igen, var vi nødt til at afskrive det før tid, og det åd næsten al vores egenkapital op. Vi skal have genskabt den egenkapital vi tabte, så vi kan stå imod næste gang der kommer en krise.

De ti mest læste historier på Tidende.dk i 2024

Vælter bestyrelsen: Er der overhovedet nogen af jer, der bor her?
– om hvordan uenighed i borgerforeningen i Listed fører til, at bestyrelsen blev væltet

‘Musikhuzets leder fyret for svindel’
– lederen af det regionale spillested fritstilles efter afsløringer af misbrug af statslige midler

Efter vild weekend tikker mailen ind: ‘Vi holder jer ansvarlige, hvis der sker noget med barnet’
– da højsæsonen rammer, knirker samarbejdet for alvor mellem Teambornholm og Dancenter - og det går udover gæsterne

Frustreret over Dancenter: ‘Vi synes faktisk, de stjæler fra os’
– sommerhusejere, der udlejer gennem Dancenter, mener ikke at de nye ejere af formidlingsbureauet overholder kontrakten

Georg har det vildeste eksempel: Nye skraldespande kan ikke åbnes
– de nye krav om affaldssortering og dertil hørende nye skraldespande skaber udfordringer for en bornholmsk husejer

Fyret af kirken: Fik stor erstatning
– en tidligere fleksjobber i Østerlars kirke får stor erstatning for uretmæssig fyring

Stævner Dancenter for millioner
– udlejer af kontorlokaler må hive formidlingsbureau i retten for at få sine penge

Afviser påstande om havnehuse: Der spredes løgne på forkert grundlag
– bygherren bag Tejn Havnehuse beskylder kommunen for at være lukket, men det afvises af BRK

Stor mystik: Uniform fundet i skraldespand midt i Rønne
– om hvordan fundet af en gammel militæruniform sender en historieinteresseret bartender på jagt i arkiverne

Forbruget i Musikhuzet undrer: Hvor blev maden af?
– Tidende kan fortælle, at der gennem årene er blevet indkøbt store mængder fødevarer på spillestedets kreditkort

Håndgribelige konflikter, stærke menneskeskæbner og usikkerhed om ansvar og løsninger. Det er generelt temaer, der interesserer Tidendes abonnenter.

Det gælder også for de ti mest læste historier i 2024. Her er der tale om regulære nyheder, som i langt de fleste tilfælde er dyrket og leveret af Tidendes egne journalister og spænder fra historier om fyrede chefer og væltede bestyrelser til irriterende skraldespande og fund af gamle uniformer.

– Det er et lille udsnit af de mere end 10.000 artikler, vi udgav i 2024, og de har skabt mest læsetid, fordi de er interessante og forbavsende historier. Når nye skraldespande ikke kan åbne, eller fleksjobberen fyres i kirken, så vækker det interesse blandt læserne, siger Kristoffer Gravgaard.

Overordnet er historier om mennesker, færgetrafik og lokalt erhvervsliv ifølge den ansvarshavende chefredaktø nogle af de typer historier, som abonnenterne bruger mest tid på.