Butikken går i nul: 'Jeg kan lide at have noget at stå op til'

Det er fire år siden Lis Lind fik konstateret kronisk stress. Heldigvis har hun stadig sin butik Tinge-Ling med egne kreationer og finurlige fund, som giver travle dage henover sommeren.

Det er onsdag, og der er stille og roligt i Aakirkeby, for mange turister planlægger formentlig deres besøg i midterbyen enten tirsdag og torsdag, hvor der er stort kræmmermarked, eller mandag når der er legedag for børnene.

Onsdag kan 62-årige Lis Lind derfor nyde en rolig dag i butikken, hvor små grupper af kunder kommer og går. De kigger på de mange forskellige nips og dimser, krus og keramik og alle de hjemmesyede sager, der hænger til salg.

I det tilstødende rum er der stof, garn og tilbehør til håndarbejde, og går man udenfor og ind i garagen, er der kurve, små møbler og andet forskelligt.

– Jeg køber og sælger bare de ting, jeg selv kan lide. Det er ting, der er lidt hyggelige, og så har jeg garn, håndarbejde og sytilbehør her inde ved siden af, fortæller hun, da hun tager imod med et smil.

Det er den 10. sommer, hun holder åbent i butikken, som hun har haft siden 2016. Oprindeligt er hun selv fra Jylland, men da hun fandt kærligheden i en bornholmsk mand, var der intet andet at gøre, end at flytte mod øst dengang for 43 år siden.

Bag disken er der en åben dør ind til privaten. Her står et stort spisebord med en symaskine.

– Så sidder jeg bare og syr lidt, hvis der ikke er så mange kunder, og hvis der er mange herinde, så sidder jeg her og hækler eller strikker lidt. Jeg sidder aldrig bare stille, fortæller hun.

Lå og grublede

Faktisk er Lis Lind uddannet socialrådgiver. Det har hun været i 20 år, men selvom arbejdet var vigtigt, så tog det hårdt på hende at møde så mange ulykkelige skæbner.

– Jeg lå meget på sofaen og grublede over, hvor hæsligt livet kunne være og hvor mange børn, der har det svært. Det var hårdt at være i, så jeg begyndte at sy og tage på kræmmermarkeder for at have noget andet at tænke på.

Heldigvis havde hun altid fri om fredagen, og i en årrække var det den dag, hun brugte på at sælge sine hjemmelavede sager på kræmmermarkeder rundt omkring.

– Men så gad jeg ikke det mere, for der var så meget bøvl med at pakke ind og pakke ud, og så var det regnvejr, og så var det stormvejr, så jeg begyndte at kigge efter en lille butik, jeg kunne leje, men det var sindssygt dyrt, og jeg kunne kun holde åbent fredag og lørdag, fordi jeg var på arbejde de andre dage, forklarer hun.

Hun boede på det tidspunkt i et lille hus i den gamle bydel i Rønne, men mens hun kiggede og kiggede efter butikslokaler, dukkede der pludselig et kæmpestort hus op tæt på torvet i Aakirkeby til bare 350.000 kroner.

– Det er så heller ikke isoleret eller noget, så man bruger mange penge på varme, fortæller hun med et let skuldertræk.

Hun købte huset og flyttede snart ind sammen med sin hund, og så kunne butikken åbne fredag og lørdag.

– Så holdt jeg åbent, når jeg havde ferie, og i sommerferien kom min søster fra Jylland og passede butikken i 14 dage og min mor passede den i en uge, så den kunne holde åbent i hele skolesommerferien, fortæller hun begejstret.

Bliver aldrig rask

For fire år siden fik hun dog konstateret kronisk stress som følge af arbejdet som socialrådgiver, og det ramte hårdt.

– I starten lå jeg bare på sofaen, og min mor passede butikken hele tiden. Jeg tænkte, at jeg skulle ud og finde et nyt arbejde, men det kunne jeg simpelthen ikke, så jeg endte på førtidspension. Det er nok meget godt, fortæller hun.

– Jeg bliver aldrig rask igen, men jeg er kommet til et sted, hvor jeg kan fungere, sådan har det ikke altid været.

Førtidspensionen betyder, at hun i princippet kan holde åbent, når hun vil, for der er ikke andre ting, hun skal.

– Jeg har ikke åbent hver dag fra påske til jul, men i starten har jeg fredag og lørdag, og så når kræmmermarkedet begynder, så har jeg åbent tirsdag, torsdag, fredag og lørdag, for det trækker rigtig mange mennesker til byen.

I skolesommerferien er der imidlertid åbent hver dag undtagen søndag.

– Men det er faktisk lidt for hårdt, for min mor kan ikke komme og passe mere, og min søster har kun været her i en uge, så det er noget skidt.

Hun går derfor så småt og glæder sig til ferien slutter, så hun kan gå tilbage til at have åbent fire dage om ugen igen.

Noget at stå op til

Særligt på de store torvedage er der mange kunder i butikken, men der er også stadig folk, der bor i Aakirkeby, som bliver overraskede over, at butikken findes, fordi de aldrig kommer i den ende af torvet.

– Jeg synes selv, jeg sælger godt her i sommermånederne, men det er jo ikke noget, jeg kan leve af året rundt. Heldigvis har jeg min pension, og alt er betalt, så jeg skylder ikke nogen noget.

– Det skal jo helst give overskud, men det er ikke altid det gør det, men så går det i nul, for der er ikke nogle penge i det, der er ingen husleje og ingen løn.

Hendes priser flugter fint med priserne på kræmmermarkedet, for hun vil hellere sælge billigt end ikke at sælge noget, og de tirsdage og torsdage, hvor strømmen af kunder slanger sig rundt i butikken, er der gode muligheder for at få solgt ud, hvis prisen er god.

– Man kan aldrig vide, hvad fok vil købe, men min oplevelse er, at alt kan sælges til den rigtige pris.

Der går ikke en åbningsdag uden at nogen siger, at det er en fantastisk lille butik. Det er virkelig dejligt, for ellers kunne jeg jo lige så godt ligge inde på sofaen, men det er jo ikke særlig sundt.

– Jeg kan godt lide at have noget at stå op til. Så selvom man bliver meget træt af de travle dage, så siger jeg til mig selv, at jeg ikke kan lukke butikken, for hvad skal jeg så gøre af alle tingene, smiler hun.