Dermed er der kun Lejerbo Bornholm tilbage som potentiel bygherre, og pilen pegede allerede i den retning, da både den kommunale administration og erhvervs-, bolig- og beskæftigelsesudvalget havde anbefalet det projekt, som konkurrerede med Bo42's.
Lejerbo Bornholm vil både bygge boliger til familier og senioregnede boliger. Derudover foreslår selskabet, at der også tænkes på boliger til tilflyttere, der ikke umiddelbart vil købe en bolig på Bornholm.
Fra den kommunale administrations side havde man blandt andet lagt vægt på, at Bo42 havde tilkendegivet, at selskabet i de seneste år har brugt og fortsat flere år frem skal bruge mange ressourcer på de tre store afdelingsrenoveringer. Derfor vurderede administrationen, at Bo42 vil blive yderligere presset af også at skulle håndtere et nybyggeri. En vurdering bestyrelsen i Bo42 nu deler, som det fremgår af meddelelsen til regionskommunen.