Bigadan om tabt udbud: Vi var klar til at bygge det afgørende anlæg

Biogasanlægget Bigadan i Aakirkeby bød på opgaven med at omdanne øens madaffald til biogas og gødning, da Bofa sendte den i udbud, men tabte til et firma ovre.

Bofa kunne for nylig oplyse, at firmaet har indgået en kontrakt med Gemidan A/S, der skal omdanne øens madaffald til biogas og gødning.

Ifølge energy-supply.dk var den anslåede samlede værdi af opgaven 30 millioner kroner.

Madaffaldsindsamlingen og den bedre udnyttelse af ressourcerne træder efter planen i kraft fra begyndelsen af januar, hvor bornholmerne skal til at indsamle madaffald, og det er forventningen, at Bofa vil modtage cirka 3.000 ton om året. Med den nys indgåede kontrakt vil de i første omgang blive transporteret til Egedal på Sjælland, hvor Gemidan har en afdeling, og hvor et forbehandlingsanlæg vil behandle og separere det organiske affald fra det plastik og andre ikke-organiske materialer, der måtte være i madaffaldet, fortalte Bofa i en pressemeddelelse.

Vi forsøger da selvfølgelig
at bide til bolle igen,
næste gang der kommer et udbud

Men ved Aakirkeby ligger biogasanlægget Bigadan, så hvorfor i alverden skal affaldet ikke bare forblive på Bornholm, hvilket også i miljømæssig henseende i forhold til den CO2, der følger med transport, virker mere optimalt?

Forklaringen er sådan set ret enkel, oplyser Torben Ravn Pedersen, driftsdirektør i Bigadan, til Tidende, idet han også fortæller, at hans firma var klar til at investere i et spritnyt sorteringsanlæg, som er nødvendigt for at kunne håndtere opgaven.

– Den blev jo sendt i udbud af Bofa, og der er nogle kriterier, man selekterer efter, og i forhold til den proces faldt Gemidan bedre ud, end vi gjorde, siger han.

– Men vi bød på opgaven, for vi syntes, det var en fin idé.

Det ærgrer jer vel, at I ikke fik den?

– Ja, men det er spillets regler, og uden at gå i detaljer kan man sige, at det jo kræver en del at etablere et anlæg på Bornholm og alternativet er så at køre et sted hen, hvor der er et anlæg i forvejen.

Negativt

I overvejer vel, hvordan I kan skærpe jeres tilbud ved en eventuel næste gang?

– Ingen tvivl om, at vi gerne ville have haft opgaven. men der er en stribe parametre, man skal leve op til. Det kan være noget omkring renhed, om næringsstofferne, og hvordan man får dem tilbage, hvor stor en anvendelsesprocent, man kan levere, og selvfølgelig prisen. Nogle gange ser man også på, hvor langt man skal køre. I udbuddet angiver man, hvor meget de forskellige ting vægter, og det faldt altså ud til Gemidans fordel blandt de tre-fire firmaer, der deltog.

Hvad går renhed ud på?

– Når man modtager affaldet, bliver det afleveret i plastikposer, og dels skal de jo sorteres fra, dels er der også somme tider nogen, der putter noget i plastikposerne, som ikke skulle have været puttet i, og det skal også bortsorteres. Og til sidst, når man kører det afgassede produkt ud til landmanden, er det vigtigt, at det er rent og ikke indeholder plastik, glas, og hvad der ellers kan være. Dertil vil kommunen gerne have en så høj genanvendelsesprocent som muligt, så hvis man sorterer for meget fra, kan det tælle negativt. Der er altså en række forskellige tekniske og miljømæssige vægte, man bliver vejet på, og så er der det økonomiske aspekt, som typisk er det, der vejer mest, siger Torben Ravn Pedersen.

Har I hvad der skal til – for eksempel et sorteringsanlæg?

– Nej, og det er også derfor konkurrencen kan være lidt forskellig. Fordelen ved at være på Bornholm er jo, at vi kunne spare en færgebillet og noget transport, men ulempen er, at vi ikke har et sorteringsanlæg, så det skulle vi bygge. Det ville vi også gerne, men der havde andre fordelen af allerede at have sådan et anlæg.

Og I har vel været nødt til at indregne i prisen, at I skulle investere i et sorteringsanlæg?

– Lige præcis.

Men hvis I først fik etableret det, lå I måske lunt i svinget i forhold til kommende udbud?

– Ja. Men man kan også sige, at i en bornholmsk case, er det er stor mængde affald, der er tale om, men i forhold til at skulle investere i et sorteringsanlæg er det ikke så stor en mængde.

Bide til bolle

Tror du, I på et tidspunkt vil investere i et anlæg?

– Ja, hvis der er noget at sortere, vil vi helt sikkert.

Men det vil kræve, at I på et tidspunkt vinder et udbud, for ellers giver det ingen mening?

– Altså, vi skal jo have noget at putte i det. Pt får vi madaffald fra nogle hoteller, men det er lidt nemmere at adressere, fordi det allerede er sorteret. Skal vi til at have fat i sommerhuse og alle andre husstande på Bornholm, så skal affaldet sorteres, og det kræver en investering.

Og det krævede denne opgave fra Bofa også?

– Ja, og det var også planen, at vi ville bygge et anlæg, og vi kunne også godt nå det, inden for den tid, vi havde til rådighed. Så det var ikke sådan, at vi ikke var interesserede. Men det er klart, når der er flere parter, der afgiver et bud, at uanset om der er tale om en stor eller lille forskel, så er det den, der byder lavest eller møde kriterierne bedst, der får opgaven.

Og har var det en fordel for Gemidan, at de allerede havde et sorteringsanlæg?

– Ja. Men vi var klar til at bygge, og vi synes også, at det giver god mening, at de næringsstoffer, der bliver tilovers på Bornholm, kan blive brugt på Bornholm, og energien kunne også bruges, så vi forsøger da selvfølgelig at bide til bolle igen, næste gang der kommer et udbud, siger Torben Ravn Pedersen.

Når de cirka 3.000 ton madaffald recirkuleres, vil det under normale omstændigheder og gennemsnitlige forhold svare til, at cirka 450 ton gulerødder kan gødes, og en almindelig husstand kan opvarmes i knap 30 år. Kloden spares samtidig for omtrent 94 ton CO2 årligt.

Det viser Gemidans beregninger, der er baseret på en CO2-effektberegner udviklet af Syddansk Universitet, fortæller Bofa.