Alt tyder på pæn lønfremgang til privatansatte

Overenskomstforhandlingerne for hundredtusindvis af privatansatte er i gang, og ifølge økonom kan lønmodtagerne med rette forvente flere penge i lommen.

Året sparkes i gang med vigtige forhandlinger på det danske arbejdsmarked, der skal sætte retningen for flere end 600.000 privatansattes løn og vilkår de kommende år.

Industriens overenskomst - der betegnes som et gennembrudsforlig, og som danner ramme for efterfølgende aftaler - skal på plads, og mandag lød startskuddet.

Hovedspillerne er på den ene side CO-industri, der forhandler for lønmodtagerne, og på den anden side Dansk Industri (DI), der repræsenterer arbejdsgiverne.

Førstnævnte har Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, og Mads Andersen, formand for 3F Industri, i front. For Dansk Dansk Industri er det DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, og viceadministrerende direktør Kim Graugaard, som styrer taktstokken.

De holdt alle fire pressemøde mandag:

– Vi kan glæde os over, at inflationen er under kontrol. Den er kommet under to procent. Det påvirker selvfølgelig også rigtig mange af de ting, vi taler om, når vi nu sætter os til forhandlingsbordet, sagde Lars Sandahl Sørensen her.

– Alligevel er det to år senere ret svært at se frem i tiden. Det er nok en præmis, vi mere og mere skal vænne os til.

Han kaldte forhandlingerne for "vanskelige".

Michael Svarer, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, tror nu nok, der skal komme en aftale - og det med en reallønsfremgang, der kan mærkes.

Godt nok kalder han den økonomiske situation i Danmark en smule speciel, fordi nogle virksomheder har nulvækst, og andre blæser frem med rigtig høj vækst.

Men på de store linjer er der udsigt til økonomisk fremgang de næste par år, og samtidig er der styr på inflationen.

– Mon ikke der er plads til at give en reallønstigning på omkring de halvanden procent, siger Michael Svarer.

Han nævner, at lønmodtagerne også kan tilgodeses på andre områder. Eksempelvis med fritvalgsordninger og pension.

Omvendt vil arbejdsgiverne formentlig betone, at verden står et usikkert sted - eksempelvis på eksportområdet, hvor en ny præsident i USA medfører øget risiko for handelsspændinger.

– Det er jo et forbehold, der skal tages med. Men jeg tror stadig, at vi vil se, at der er et økonomisk råderum til at give nogle pæne lønstigninger, siger økonomiprofessoren.

Det mener Claus Jensen da også:

– Vi har indhentet den tabte realløn noget hurtigere, end jeg forudså sidste gang. Det er vi tilfredse med.

– Men det, der er i manko her, er jo den reallønsfremgang, som industriens ansatte helt berettiget kan forvente at få år efter år, sagde metalformanden på pressemødet.

Industrien er kommet flot igennem corona- og inflationskrise, men der skal mere løn på bordet. De konkrete tal vil Claus Jensen "tage i forhandlingslokalet", lød det.

Flere forskere har vurderet, at risikoen for konflikt er lav. Sådan lød det blandt andet for nylig fra arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

Økonomien er god, og der er ikke planer om endnu et indgreb i stil med fjernelsen af store bededag i 2023:

– Det vil alt andet lige gøre konfliktbarometeret mindre, sagde Laust Høgedahl tidligere i januar.

Der kan opstå konflikt, når en overenskomst er udløbet, og der endnu ikke er en ny på plads.

Så længe overenskomsten gælder, har parterne forpligtet sig til ikke at strejke eller lockoute.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2023 blev parterne blandt andet enige om at hæve arbejdsgivernes bidrag til pension med to procent, mens lønmodtagernes bidrag faldt tilsvarende. Også fritvalgskontoen blev hævet med to procent.

Der blev senest forhandlet overenskomster på det private område i de første måneder af 2023. De fleste aftaler løber til den 1. marts i år.

Ny overenskomst til over 600.000 på vej

Industrien er det største område inden for det private arbejdsmarked, og det er her, forhandlingerne om en ny overenskomst finder sted først.

· Aftalen for industrien sætter niveauet for resten af forhandlingerne. Det skal sikre, at danske virksomheder kan konkurrere med virksomheder i udlandet.

· I alt skal arbejdsgivere og lønmodtagere forhandle og indgå aftaler om fornyelse af omkring 550 overenskomster på det private arbejdsmarked.

· De fleste eksisterende aftaler for overenskomsterne på det private område fra 2023 skal fornys med virkning fra den 1. marts 2025.

· Når parterne har forhandlet sig til en aftale, skal fagforeningernes medlemmer og arbejdsgiverne godkende forslagene ved en afstemning.

· De områder, der ikke har forhandlet en aftale på plads, når overenskomsterne er ved at udløbe, ender i Forligsinstitutionen.

· I Forligsinstitutionen forhandler parterne videre med bistand fra forligsmanden.

· I slutfasen forhandler Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for at sikre, at alle overenskomster kommer i mål.

· Hvis der bliver indgået forlig, og hvis et flertal af enten lønmodtagerne eller arbejdsgiverne herefter stemmer nej, kommer der storkonflikt. Det skete senest i 1998.

Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet, Dansk Metal og Dansk Industri.