Afløser Almeborg
Havnens øverste sætter sig i spidsen for Dansk Industri på Bornholm.
Der skal ny formand til i DI Bornholm. Den nuværende, Michael Almeborg, har været med i bestyrelsen siden 1996, og nu er det nok. Selvom det med at stoppe også gør lidt ondt.
– Det er ikke uden jag i hjertet, at jeg siger farvel til DI Bornholm, men tidspunktet er rigtigt. Med salget af min fabrik sidste år forlod jeg rollen som virksomhedsleder, og det giver derfor rigtig god mening at overdrage stafetten til Lars Nordahl. Jeg træder tilbage med stolthed over de resultater, vi har skabt i DI Bornholm som de lokale virksomheders stemme i både den offentlige debat og i samarbejdet med vores lokale politikere, siger Michael Almeborg.
Skatteindtægter til kommunekassen
For tre år siden flyttede Lars Nordahl til Bornholm, da han satte sig i chefstolen på Rønne Havn. Nu får han så endnu en høj stol at sidde på; nemlig som formand for DI Bornholm.
– Jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet som frontfigur i DI Bornholm. Bornholm har et stort potentiale inden for grøn omstilling, vækst og udvikling, og det kræver et sundt og dynamisk erhvervsliv, siger Lars Nordahl.
Han har i sinde at holde regionskommunens folkevalgte i ørerne for at sikre sine medlemmer de bedste vilkår.
– Bornholms virksomheder er fundamentet i vores lokalsamfund, og det er helt afgørende for hele øens udvikling, at de lokale virksomheder gives de allerbedste betingelser, så de kan skabe arbejdspladser og skatteindtægter til kommunekassen. Jeg ser frem til at bidrage til arbejdet som formand for DI Bornholm, siger Lars Nordahl.


NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration