Lige nu er det hele 'fugle på taget'. Vi véd jo ikke, om der følger arbejdspladser med energiøen. Vi ved ikke, om der kommer masser af følgeerhverv i halen på den nye energi, og om der ligger et profitabelt eventyr og venter på os. Mange tror det – ingen ved det. Til gengæld ved vi, at energiøen altså kommer med en horisontlinje, som for altid vil være forandret, og markante ændringer i landskabet på Sydbornholm.
Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at fastholde, at vi i så vidt muligt omfang skal kunne se os selv, vores natur og hele vores pragtfulde ø i de her planer.
Bornholm kommer til at give et enormt bidrag til hele Danmark med den her energiø, så selvfølgelig skal gaverne også gå den anden vej i form af kompensation til naboer, grønne uddannelser og erhverv med mere. Det er indiskutabelt.
Og selvfølgelig er der modstand. Man vil jo ikke finde et eneste område i Danmark, hvor alle de lokale bare vil sige "kom, kom", når staten vil anlægge et så stort monstrum, som det 90 hektar store landanlæg tegnes op til. Derfor er klimaministerens ord om, at Danmark skal "give noget tilbage til Bornholm" vigtige.
Lars Aargard ser optimistisk på en opkobling til vores elnet, og alt andet ville jo også næsten være til grin, skulle man mene – og så mener ministeren, at energiøen kan komme med billig varme i vores radiatorer. Blandt andet.
Trøst, Wermelin, Peter Juel og Beof-direktøren var positive efter mødet med Lars Aagaard i går, og det er en god start. Vi har brug for stærke bånd og godt samarbejde – ligesom staten har det med os.