Vi betaler for meget for strømmen

Vi betaler for meget for strømmen
LEDER | DEBAT | 20. SEP • 05:30
LEDER | DEBAT | 20. SEP • 05:30

Bornholm får rekordhøje elregninger, mens koncernen bag Trefor styrker sine investeringer og trækker kapitalen ud.

Det er igen blevet tid til, at Trefor justerer på regningen til de bornholmske elkunder. Efterårstariffen betyder en ny fordeling mellem nettarif og abonnement, men uanset teknikken bag opkrævningen står én kendsgerning lysende klar: Vi betaler fortsat den højeste pris i Danmark for at få strøm ind i vores stikkontakter.

Når elnettet på Bornholm skal moderniseres og udbygges til mulige fremtidige storforbrugere, er det os – de 29.000 bornholmske kunder – der dagligt dækker regningen. Det er vores forbrug, der finansierer Trefors voldsomme investeringer i et net, som på sigt kan sælges dyrt og anvendes til langt mere strøm, end vi benytter i dag. Og oveni dette tømte selskabet sidste år kassen for 55 millioner kroner i udbytte til ejeren. Den fortælling gør ikke ligefrem elregningen lettere at sluge.

De høje tariffer er samtidig en påmindelse om den fejlslagne konstruktion, vi har arvet. Bornholm solgte sit eget misrøgtede elnet for at polstre Beof. Men de mange hundrede millioner må ikke sendes videre til kommunekassen. Tilbage står vi nu med den største del af regningen, fordi Østkraft ikke kunne overskue de investeringer, der ventede. Resultatet er, at vi som forbrugere dagligt mærker konsekvensen af, at det er dyrt at være fattig. For med Trefors tariffer bliver vi ganske enkelt fattigere.

Det havde været en anden historie, hvis vi var blevet indlemmet i Trefors øvrige kundegrundlag og dermed havde delt byrden og investeringerne ligeligt med tusinder af andre. Men sådan blev det ikke. På Bornholm må vi nøjes med en særbehandling, hvor sær betyder dyrere.

Ledelsen lover, at vi på sigt skal høste synergier af fusionen og integreringen i Trefors systemer. Det bliver spændende at se, om de synergier nogensinde kan aflæses i den månedlige regning, eller om de kun vil kunne spores i interne processer, effektiviseringer og flotte årsrapporter.

Det er desværre alt for dyrt at være både fattig.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT