For det første kunne det have været rart med en husstandsomdelt folder (ligesom ejere af helårshuse) samt kort over, hvor man har opsat Milj’øerne, så vi ikke selv skulle opsøge alle informationer og ud på opdagelse ved første sommerhusbesøg efter indførelsen af den nye ordning.
Prisen
For det andet modtager vi en pænt høj afkrævning, hvoraf det fremgår, at vi både skal betale milj’øafgift OG renovationsgebyr.
Renovationsgebyret skulle dække afhentning af dagrenovation, men vi havde egentlig fået opfattelsen af, at vi ikke fik hentet dagrenovation mere. I fald vi ikke får afhentet dagrenovation i sommerperioden, så synes vi faktisk, at det er noget af en udskrivning for omkostninger ved affaldsforbrænding.
Det er ikke gratis at få hentet sit affald – heller ikke ved Milj’øerne – men at det skal koste det samme, som hvis vi havde fået det hentet på adressen, står vi uforstående overfor.