Finansieringen med strafafgift
Men der er en virkelig nederdrægtig og for den kollektive trafik ret normbrydende del i aftalen.
Det handler om den metro, som skal bygges (linje M5) - eller rettere finansieringen af den. Noget af finansieringen kommer som reelle indtægter i forbindelse med byudviklingen af Lynetteholm. Hertil lægger Københavns Kommune 2,5 milliarder. kroner direkte til lånefinansiering, og så har man opfundet en specifik strafafgift på turen til og fra lufthavnen, der skal indbringe over 4 milliarder kroner.
Uanset om du bruger tog, bus eller metro - tyve kroner ekstra, hver vej. Der er undtagelser, eksempelvis for dem, som rejser hver dag, og ansatte i lufthavnen. Så det er ret tydeligt, at det er besøgende, turister og ja - så nordjyder, færinger, grønlændere, bornholmere, patienter, forretningsrejsende, frivillige, foreningsaktive og så videre, der kommer til at betale tillægget. Udspekuleret.
Andre betaler for København