Tyngdekraften og 'mørket'

Hvordan hænger det sammen?

“Vil dansken i verden fægte, men dølger åsyn og navn;

Jeg ved, hans ånd er ej ægte; - jeg tager ham ej i favn.”

B.S. Ingemann, 1837: “I alle de riger og lande”, sidste strofe

Et alvorsord

Indledningen gør det ud for en barsk henvendelse til en person, som jeg gerne ville snakke et alvorsord med!

Vedkommende har foreslået en teori for tyngdekraftens årsag, som må siges at være absurd. Alene det faktum, at den ikke levner mindste omtale af, at tyngdekraften er den eller det, som holder stjerner og planeter i baner omkring hinanden og omkring de sorte huller. Som bekendt måtte Isaac Newton, der beskrev den naturlov, tyngdeloven perfekt, opgive selv at finde ud af, hvad der forårsagede denne kraft. Han erklærede, at andre måtte se til at finde frem til løsningen.

Det store kup

Så gik der godt 300 år.

I slutningen af 20. århundrede gjorde en dansker sit livs store kup! Det var den i forvejen kendte vejr- og jordskælvs”profet” Arne Gabs (1921-2004). Han var fotograf og havde en fotoforretning i Tønder.

Så snart det kom ham for øre, hvad moderne astronomer havde opdaget - nemlig at lyset fra de fjerneste stjerner, som man kunne observere, blev forsinket/bremset på vejen hertil. (Der kunne måles en Doppler-forskydning.)

SÅ indså Gabs, at mørket, tilstede overalt i verdensrummet, måtte være tyngdens årsag; denne fremragende iagttagelse er indtil nu blevet, hvad jeg tillader mig at kalde ved rette betegnelse: "slået ihjel"!

Ikke altid anerkendte

Amatørastronomer er ikke altid anerkendte.

Men det er rigtigt fejt af - hvem det nu være må - at støtte sig til den af to muligheder for årsagen til nævnte kraft, åbenbart er den forkerte.

Og af hvilken grund mon? Mit håb må yderligere være, at det ikke er en dansker.

En svag kraft

Tyngdekraften kaldes “en svag kraft”.

I så fald er det nødvendigt at finde frem til forklaringen på, at den står for alle alle stjerners og kloders kredsløb i rummet. To ting må vi først have helt på det rene:

1. Hvor uendeligt kolossal stort verdensrummet er.

2. Hvordan det svage mørke dog bærer sig ad med at stå for levering af tyngdekraften??

Ad 1: Lad os lege, at vi har et fly, der kan flyve i ubegrænset tid med 1080 km/t.. (en milliontedel af lysets hastighed)

Vi sender den af sted mod nærmeste nabostjerne til vor stjerne, Solen. Det er Proxima Centauri, 4,2 lysår herfra. Den må så holde 1080 km/t i 4,2 millioner år..

Ad 2: Vi leger igen: Et sted i det næsten ubeskriveligt vældige rum har vi solen og jorden. Mørket vil presse dem mod hinanden, fordi der så at sige dannes skygger (for mørket) af begge himmellegemer.

Jordens skygge falder midt på Solen. Solens skygge falder på et overordentligt meget større areal, på og udenfor jorden. Set fra Solen er Jorden et cirkelformet felt.

Hvis vi regner lidt på kerneskyggerne og den forskel i mørkets tryk, som vi gætter som en mulighed, så skal vi lige have arealet på jordens skygge. Det er 1,13 trillioner cm2. Hvis nu forskellen mellem de to stråletryk udefra på Sol og drabant er 1 milligram pr cm2, så vil jorden modtage et tryk på i alt 1,13 milliarder TONS - lige ind mod solen. Her kommer vi ikke ind på, hvad der fik jorden til at ramme ved siden. af, uafbrudt.

Debatredaktørens bemærkning

Den i indlægget nævnte teori er ikke i overenstemmelse med den generelt accepterede teori, men videnskabens natur er at være til evig debat