Trump, klima og misinformation

Er det nødvendigt at være opmærksom på misinformation i klimadebatten? Ja, mener Tine Eriksen, som opfordrer til at komme ind i kampen.

Ja, du tror det måske ikke, men misinformationen er til stede og den er, ifølge J King fra Institute for Strategic Dialogue, en forhindring i forhold til at handle i tide på klimadagsorden. Her er nogle eksempler på misinformation hentet fra Tidendes og TV2 Bornholms kommentarspor på facebook:

”Kloden brænder ikke. Faktisk har vi hele sommeren ligget langt under gennemsnittet!”

”Stop nu jer selv. Selvfølgelig stiger den globale vandstand ikke en meter. Og gør den det vil det ske over flere 100’vis af år, hvor vi har rigeligt med tid til at forberede os på dette.”

”Hvis vi nu havde købt dieselbusser i stedet for dyre og ustabile elbusser, så havde vi måske haft råd til normal busdækning på hele øen, i stedet for disse konstante forringelser”

Er det misinformation?

Måske tænker du, at det er ikke misinformation. Det er da bare folks meninger!

Her tænker jeg, at det er en kende naivt, og at du har brug for at blive mindet om, hvordan den amerikanske olieindustri fodrede verden med falske oplysninger om klimaforandringerne, så den fossile industri kunne løbe fra ansvaret. I dag har Trump overtaget stafetten, hvor han med dekret efter dekret lammer al amerikansk klimahandling.

Sådan blev verden snydt af den sorte lobby.

Lækkede papirer har vist, hvordan det Amerikanske Petroleum Institute (API) i flere år arbejdede for at så tvivl i befolkningen om klimavidenskaben.

Man anvendte kommunikationsfolk, der udgav sig som falske klimaforskere på TV og klimaskeptiske forskere med forbindelser til tobaksindustrien. Ja, det var et kæmpe setup med ekstremt pengestærke spillere på olieindustriens side og tråde til både eliteuniversiteterne og Trumps daværende klimarådgiver.

Hvis du har glemt, hvordan det foregik, så kan du få hele fortællingen i DR i udsendelsen ”Kampagne mod klimaet” fra 2020.

Skurken afsløret

Heldigvis blev papirerne lækket.

APIs fæle plan, blev afsløret og det er vel de færreste, der i dag tør forsvare den tvivl, som API dengang forsøgte at sprede. Jorden over mærker folk jo, at klimaet har forandret sig, at både oversvømmelser, brande, tørker og ekstreme varmegrader lægger områder, døde og øde hen.

Nu hvor skurken er afsløret, kunne man fristes til at tro, at informationskrigen om klimaet er overstået. Men lad mig være krystalklar – det er den langt fra. Den har bare fået et nyt, snu ansigt.

Hvor det tidligere handlede om at så tvivl, så er strategien nu at forsinke. Diskussionen om klimaindsatsen er fyldt med spørgsmål, der erkender klimaforandringerne, men samtidig forsøger at retfærdiggøre inaktivitet eller småsløje tiltag. Og nej, det er ikke bare noget, jeg finder på. Du kan læse om det i "Discourses on climate delay" fra Cambridge.org.

Ikke mit ansvar strategi

At omdirigere ansvaret er en måde at forhale klimaindsatsen på.

Hvem har egentlig ansvaret for klimahandling? ”Vi producerer jo blot, hvad forbrugerne efterspørger”, siger en producent. Og mon ikke du har stødt på kommentarer, der lyder sådan: ”Hvad vi gør på Bornholm, batter alligevel ikke noget på klimaet”.

Dette er den strategi, der anvendes af politikere i den kommunale valgkamp, når de undlader at forholde sig til klimaforandringerne.

Det går nok strategi

Er klimahandling overhovedet nødvendig? Nej, synes flere at mene.

Der er teknologiske løsninger på vej. Vi bliver reddet af carbon capture og atomkraftindustrien. Så vi behøver såmænd ikke at gøre noget. Hockeystaven klarer det for os. På Bornholm har vi energiøen med udviklingsstrategien på plads. Når energiøen bliver en realitet, så er andre klimaindsatser unødvendige.

Hvor længe er det, at vi har ventet på energiøen og PtX?

Klimaindsats er en trussel strategi

Så er der spørgsmålet, om klimaindsatserne er pengene værd.

Her kan det være påstande om, at klimaindsatsen forringer velfærden. Typisk understreger påstandene ulemperne ved klimaindsats og undervurderer skaderne af klimaforandringerne. Både Trump og Lomborg benytter sig af denne strategi.

Facebookkommentarer af denne kommer tit fra det yderste højre og er rettet mod det politiske venstre. Du behøver blot finde et indlæg om el-busser, så skal du nok støde på den slags.

Intention og misinformation

Om der bag en kommentar er en intention om at forhale klimaindsatsen, er svært at vurdere, og jeg vil ikke give nogen mundkurv på.

Jeg gør blot opmærksom på, at informationskrigen på klimaområdet kører. At der stadig er nogen, der drager fordel af, at klimaindsatsen forhales og vil påvirke offentligheden med det formål. Det kunne være den fossile industri, Trumpimperiet eller folk, der måske nyder at skabe had eller vrede online.

Kom nu, stop klimamisinformationen! Du vil vel ikke være en ”lakaj” for Trump og olielobbyen.