Tak til Ivar Nielsen

Vores syn på demokrati er ikke en selvfølge.

Jeg er faktisk ret glad for konstant at blive mindet om, at vores syn på demokrati ikke er en selvfølge, selv på disse kanter.

Det system, som vi har, om end langt fra fejlfrit, er oparbejdet gennem generationer via hårdt arbejde med utallige synspunkter hørt og respekteret, med værdighed, tryghed og muligheder for alle.

Vi respekterer, at andre mennesker har ønsker om andre styreformer og har lov til at advokere for dem uden, at de partout skal i fængsel for at tillade sig at tænke eller sågar udtale det. Jeg er supertaknemmelig for, at vi er kommet dertil.

Stærke ledere demokratisk valgte

Andre lande har på demokratisk vis valgt en stærk leder, som derefter målrettet har opnået (eller er i gang med at tilegne sig) en diktatorisk magt. Nogle af de mest kendte og eksponerede kunne nok tåle et eftersyn hos en kyndig psykolog, som ikke er bange for højder eller lukkede rum.

Et fantasifuldt, men ikke utænkeligt scenarie

Jacob Seerup beskriver et scenarie, som forhåbentlig aldrig finder sted. Fantasifuldt, ja, men bestemt ikke utænkeligt.

Der er selvfølgelig en stor risiko for, at nogen oversætter artiklen til russisk, hvorefter den kan bruges som drejebog, men hans pointe er jo netop at gardere sig mod, at det sker.

I 1956 rullede 6000 sovjetiske kampvogne ind i Ungarn, fordi landet ønskede mere frihed og demokrati og knuste oprøret blodigt.

I 1968 skete det samme i Tjekkoslovakiet.

På Stevnsfortet hænger forstørrede plancher over daværende detaljerede sovjetiske angrebsplaner mod Danmark, som senere er blevet bekræftet af polske efterretningsofficerer.

Bornholm har altid måttet forsvare sig selv.

Efter at russerne heldigvis forlod øen cirka et år efter 2. verdenskrig sluttede, har øen spillet en vigtig rolle i Nato og er igen i fokus ligesom Gotland, der har fået svenskernes fulde opmærksomhed.

Tidligere

I min ungdom kunne man på østkysten til tider slet ikke se horisonten for rustne, store fiskefartøjer, ankret op side om side, spækket med antenner, hvis formål langt oversteg behovet for daglig kommunikation om fangst, fiskekvoter med mere.

Vi vidste alle sammen godt, at vi langsomt skulle vænnes til at se denne forankrede opmarch som blot et naturligt værn mod den voldsomme vestenvind, som ikke forhindrede de små bornholmske både i at sejle ud og fange fisk. Nogle af skibene havde bovporte, der kunne slås ned fortil, og hvem ved, hvad der kunne vælte ud af dem.

Nu

Rusland har officielt tilkendegivet, at de er i krig med ”vesten” og har gennem mange år vist det med deres hybridkrig.

Det er blot ikke alle i vesten, der har opdaget det endnu, og endnu har vesten ikke reageret med et modsvar.

Når man har en stor og stærk, aggressiv og fjendtlig nabo, så gør man klogt i at forberede sig på hans næste træk. Bornholm er i øjeblikket næsten uden forsvar og mangler modtræk mod missiler, droner, landgangsbåde og så videre.

Jeg håber, at debatterne i avisen får øjne og opmærksomheden rettet mod hvor sårbare, at vi faktisk er, og hvor strategisk vigtig, at øen er.

Mange tak for bidragene hertil.