Spørg arbejderklassen om løsningerne på kommunens problemer!

SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 5. august 2025 • 19:00
Af:
Erik Kryger
skov-
naturtekniker
kandidat til kommunalvalget
kasserer i Socialdeokratiet Rønne-Hasle
SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 5. august 2025 • 19:00

Synspunkt i forhold til de tre spidskandidaters løsninger på kommunens problemer med lange ventetider, bragt i Tidende den 2. august.Det er ikke en politisk opgave at være driftsleder - det er der ansat folk til på højeste lønniveau.

Den politiske opgave er at udstikke rammerne og udvise den konsekvens som er påkrævet over for administrationen såfremt disse ikke overholdes. Denne manglende konsekvens er arbejderklassen fuldt ud bevist om og dette er benzin på fraflytningens bål, når kommunen ikke kan levere på de nære og afgørende punkter.

Det fredede embedsværk

Jeg ser en klar problemstilling i, at man politisk freder embedsværket og dermed administrationen. Endda på trods af at utallige eksterne eksperter har påpeget, at kommunens grundlæggende problem er en for stor administration, som på ingen måde afspejler øens befolkningstal.

Hvis problemet ikke var så alvorligt, så kunne vi grine godt af forslagene i Tidende om at “investere i flere hænder” og dermed tilføre yderligere administrative medarbejdere.

Yderligere skamroses nuværende embedsfolk for at være “sindssygt dygtige til det de laver”

Politisk mod efterlyses

Jovist - det kræver politisk mod eller ligefrem lederskab at spørge arbejderklassen om kommunens problemer og løsningerne.

Hvordan er det muligt at have for mange administrative medarbejdere, og forsat ikke at kunne løse de stillede opgaver?

Dette kan kun ses som en total mangel på forståelse af problemets kerne, for det er tilsyneladende politisk nemt at reducere i det udførende led, arbejderklassen.

Men at udstikke en kurs for holdbare samfundsændringer for øen er en for stor opgave. Man skulle jo nødig lægge sig ud med nogle i administrationen, og derfor kommer vi ingen vegne.

Arbejderklassen

Her på øen udgør arbejderklassen over 50 procent af befolkningen ifølge arbejderbevægelsens erhvervsråd. Vi har en stærk politisk stemme, og det er på tide, at vi i fællesskab skaber de påkrævede ændringer.

Mit politiske ståsted er her og vil altid være det. For man bygger nu en gang et samfund fra bunden og op. Og ikke omvendt.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT