Skovrydning efter sydamerikansk model

I stedet for at stramme op og være et forbillede i kampen for god dyrevelfærd, er der lavet en særlovgivning, der tillader, at statens dyr gerne må lide mere end alle andres.

Efter sydamerikansk model ryddes skov og natur for at give plads til hegn og flere dyr i Naturnationalpark Almindingen.

I Naturstyrelsens endelige rapport: "Projektbeskrivelse og overordnede retningslinjer for forvaltning af Naturnationalpark Almindingen", afsløres det, at der bag de positivt ladede begreber som "naturgenopretning" og "biodiversitetsfremmende tiltag" gemmer sig øgede klimabelastninger, enorme naturødelæggelser og liv uden foder og pleje for flokken af indespærrede og retsløse dyr.

Rapporten er unavngiven, men der refereres flittigt til gruppen af velkendte rewildingbiologer.

Klimaet

I en tid, hvor reduktion af CO2 står øverst på den globale dagsorden, går man herhjemme den modsatte vej og igangsætter eksperimentelle og, som det fremgår af rapporten, bevidst klimaskadelige naturprojekter.

"Sammenlignet med en fortsat naturnær skovdrift i området må det forventes, at etableringen af Naturnationalparken, både på langt og kort sigt, har en negativ effekt på områdets optag af CO2".

Videre står der, at når der fældes, oversvømmes og udsættes græssende dyr, har det en negativ påvirkning på områdets evne til at optage C02, men når der engang er opstået en ny, "rigtig" natur, vil området igen begynde at optage C02. Hvornår vides ikke!

Naturen

Selvom salgsargumentet for Naturnationalparken er mere natur, er tiltagene også her stik modsatrettede.

I stedet for eventuelt at opkøbe og udlægge jord i forlængelse af den eksisterende natur, så der rent faktisk bliver mere af den, skal der fældes og indhegnes et stort område af Almindingens eksisterende smukke og artsrige natur.

Efter sydamerikansk model, og med tilsvarende negative konsekvenser for klimaet, for den nuværende natur og for alle de dyr og fugle, der mister liv og levesteder i processen, skal området på omkring 1.100 hektar med noget af Bornholms dejligste natur, bogstaveligt talt jævnes med jorden, før flere bisoner og et stort antal rådyr, dådyr og krondyr kan flytte ind på det før så naturskønne område.

Denne selvmodsigende fremgangsmåde, som Naturstyrelsen kalder "naturgenopretning", må formodes at bunde i en veldokumenteret, målrettet og artsbestemt biodiversitetsplan – men nej!

I rapporten fremgår det, at der overhovedet ingen konkrete mål er med de store naturødelæggelser.

"Naturnationalpark Almindingen har ikke et fast defineret udviklingsmål for naturens tilstand, da udviklingsmålet er, at naturen og de naturlige processer skal have friere udfoldelsesmuligheder og kunne udvikle sig mere dynamisk".

På bekostning af klimaet skal den eksisterende natur altså fjernes for at gøre plads til en ny, som ingen ved, hvad er, men som man politisk har besluttet, at kun hundredvis af indespærrede dyr kan levere.

Dyrene

De udsatte dyr er reproducerende, og når der bliver for mange bag det 2,35 meter høje hegn, inviterer Naturstyrelsen på jagt, fremgår det af rapporten.

Over en tiårig periode er utallige prægtige bisonokser bukket under af sult og sygdom i Naturstyrelsens "prestigeprojekt", og undervejs i massakren har styrelsen hårdnakket afvist tilbud om hjælp fra fagfolk.

Udadtil en populær turistattraktion, men bag kulisserne har dyrene betalt den ultimative pris for underholdningen med en langsom og smertefuld død, dokumenteret via aktindsigt i obduktionsrapporter, der er hjerteskærende læsning.

Trods lovkrav om tilsyn på individniveau, har ingen haft styr på antallet af dyr, og med en pludselig fritagelse for øremærkning og dermed manglende sporbarhed, kan endnu flere forsvinde ubemærket ned i mulden.

Det er ikke alene dyreetisk forkasteligt, det er også en tikkende bombe for spredning af sygdomme.

Det mangelfulde tilsyn og de mange døde dyr begrunder Naturstyrelsen med arealets nuværende størrelse. Og med en logik, man kun finder hos en styrelse, hvor også faglig uvidenhed er et accepteret argument, berettiger den elendige forvaltning åbenbart til en stor udvidelse og indsættelse af mange flere dyr.

Naturstyrelsen har aldrig rigtigt evnet at overholde dyrevelfærdsloven, og styrelsens manglende forvaltningskompetencer har gennem årene afstedkommet, at adskillige dyr i statens varetægt er døde af sult.

Men i stedet for at stramme op og være et forbillede i kampen for god dyrevelfærd, er der lavet en særlovgivning, der tillader, at statens dyr gerne må lide mere end alle andres, hvilket ikke efterlader meget håb for de prægtige bisoner og de øvrige indespærrede dyr i Naturnationalpark Almindingen.

 

Svar fra Naturstyrelsen

Af Georg Ask Marker, naturformidler

I Almindingen findes nogle af landets mest artsrige naturområder. Men disse områder er omgivet af store plantager af træer på lige rækker, hvor jorden er drænet for at effektivisere skovdriften. I plantagerne er artsrigdommen mindre, men med naturnationalparken kan også plantagerne med tiden blive til rigere natur. Vi kommer ikke til at fælde skoven i hele naturnationalparken, sådan som det fremgår af indlægget. Vi kommer til at fjerne oversøiske træer, som blandt andet cypres, tsuga, nobilis og rødeg, så der bliver plads til europæiske træarter. Derudover bliver især de ensartede rødgranplantager tilpasset, så de bliver mere varierede, end de er i dag. Der bliver altså ikke tale om en savanne, men en mere varieret skovnatur.

Hvis man vil vide mere om Naturnationalpark Almindingen kan jeg anbefale at besøge Christianshøj Trinbræt, hvor der er en døgnåben udstilling om projektet.

Vi har løbende rådført os med dyrlæger, forskere og eksperter fra det fælleseuropæiske bisonavlsprogram. Dødeligheden blandt de bornholmske bisoner er sammenlignelig med, hvad man kan se i andre bisonprojekter. Europæiske bisoner har et skrøbeligt helbred på grund af indavl, fordi alle nulevende europæiske bisoner stammer fra kun 12 individer. Der er ikke bisoner i projektet, som er døde, fordi de har manglet mad på arealerne. Vi tilser bisonerne sådan som lovgivningen foreskriver. Det betyder blandt andet, at vi tilser bisonerne jævnligt og holder øje med deres sundhedstilstand. Vi har også en dyrlæge tilknyttet, som med mellemrum vurderer bisonernes huld og øvrige sundhedstilstand.

På webadressen nst.dk/bison-bornholm findes link til en side med nærmere beskrivelse af dyrevelfærden i Bisonskoven og vores forvaltning.