Men jeg oplevede en meget stor velvilje til ønsket om at gå meget videre ad det spor.
Som udgangspunkt ville det være interessant at gå efter en "ø-gris", der som minimum levede op til de krav, der i dag kendetegner produktionen af Bornholmergrisen (et varemærke der ejes af Coop).
Det skal dog lige med det krav, at foderet bør være 99% lokalt produceret (der er noget med at visse mineraler og vitaminer er nødvendigt at importere). Dernæst kunne man nemt forestille sig, en række yderligere varemærker, der bygger ovenpå.
Det kunne for eksempel være friland, økologiske mm. I dag består foderet for en stor del af importeret soya fra Sydamerika.
Sidst jeg var inde og læse om de produktionsforhold og de afledte miljøkonsekvenser blev jeg ret chokeret.