Så meget bør magten ikke larme

Overflyvninger med F-35 over Folkemødet rejser vigtige spørgsmål om ministeransvar, dømmekraft, tryghed og respekt for demokratiets rum.

I klassisk macho-agtig forstand føles det måske imponerende. At sende stål, fart og høj lyd ind over en stor menneskemængde for på den måde at signalere handlekraft og styrke; "Mit udstyr er større end dit".

Men når folkemængden er Folkemødet, og vi allesammen står dér, hylder demokratiet og hygger os med hinanden, så skaber det mere utryghed, end man måske umiddelbart tænker over.

Overflyvningerne med F-35-kampfly på Folkemødet sidste år har udviklet sig til mere end en teknisk diskussion om mails, embedsværk og forklaringer til Folketinget. Det handler også om noget mere grundlæggende; Hvordan magt udøves, og hvordan den opleves.

Samtlige oppositionspartier i Folketingets forsvarsudvalg mener, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ikke har givet fyldestgørende oplysninger om sin rolle i planlægningen af F-35-flyvningerne. Et flertal frikender ham formelt. Men dermed er spørgsmålet ikke nødvendigvis besvaret.

For hvad var det egentlig, det var så vigtigt at vise frem?

Ifølge aktindsigter foretrak ministeren, at en overflyvning fandt sted under et arrangement, han selv deltog i. Det har han kaldt en misforståelse. Andre læser det som en bevidst iscenesættelse. Uanset hvilken forklaring man hælder til, står ét tilbage: Forsvarets mest avancerede kampfly blev endnu en gang brugt i direkte forbindelse med et politisk arrangement midt blandt tusindvis af civile.

Vores kampfly er bygget til krig. De er ikke neutrale symboler, og i en tid, hvor konflikter fylder enormt meget i vores fælles bevidsthed, kan synet og lyden af dem skabe enorm, unødig usikkerhed – stik modsat hensigten.

Folkemødet er demokratiets festival. Et sted for samtale, uenighed og fællesskab. Ikke en scene for militær markering – og slet ikke, hvis det kan opfattes som en reklame for en siddende minister.