Privilegieblinde politikere

Debattøren mener, at politikerne er gået i selvsving. Debattøren understreger, at indlægget er skrevet som privatperson.

Ikke til at holde ud

Det er næsten ikke til at holde ud at høre på alle de magtfulde politikere og beslutningstagere, der lige nu er gået i selvsving ved udsigten til at blive mødt af protester på årets Folkemøde.

De potentielle protestgrupper bliver beskyldt for alt muligt dårligskab som at ødelægge den demokratiske samtale og at være imod Folkemødets ånd med meget mere. Men i virkeligheden handler det om, at de magtfulde politikere og beslutningstagere er sure og fornærmede over udsigten til, at deres velforberedte og polerede salgstaler bliver afbrudt et lille øjeblik på en forsvindende lille del af alle de møder, som Folkemødet byder på.

Det er møder, som i øvrigt for en stor dels vedkommende primært består af et panel af beslutningstagere, politikere, konsulenter og andre fra ’overdanmark’, der kan docere deres viden, mens folket på tilhørerpladserne kun undtagelsesvis bliver inddraget eller får lov at stille spørgsmål, fordi der sjældent er ’tid’ til det.

Engagement kan da være irriterende

Og jo, jeg kan da godt se, det kan være irriterende at blive mødt af protester og larm fra en overvejende ung gruppe mennesker, der med stort engagement og ildhu forsøger at tilkæmpe sig taletid og opmærksomhed i en mediedagsorden, som de helt grundlæggende har meget sværere ved at trænge igennem til end netop de magtfulde og privilegieblinde politikere.

Politikerne glemmer nemlig – eller rettere vælger at overse – at de hver eneste dag har meget nemmere adgang til alle landets talerstole, hvis de skulle ønske sig det - og først og fremmest selvfølgelig de store medier, som jo nærmest hungrer efter enhver brødkrumme, der fx måtte komme fra et ministerkontor, fordi ministrene i vid udstrækning gemmer sig bag deres rådgivere og spindoktorer – især hvis det handler om en lortesag.

Så er det typisk umuligt at træffe ministeren til et direkte interview, og medierne bliver spist af med en skriftlig, gennempoleret udtalelse, som ikke bringer nogen i fedtefadet. Det er et privilegie, som ikke er mange forundt!

Med protesterne har de unge en mulighed for at tilkæmpe sig ’en talerstol’, og ja, så sker det på bekostning af god ro og orden et øjeblik, men helt ærligt … lev med det, I skal nok blive hørt alligevel.