Ny retning for Bornholms udvikling?

Det er for risikabelt, når Bornholm satser på, at ét enkelt område skal løse vores økonomiske problemer, lyder det fra Niels Bertelsen.

Er oprustning virkelig løsningen på Bornholms økonomiske udfordringer?

Ifølge Kristoffer Gravgaard i Tidende den 24. januar er det. Indtil for nylig var det energiøen, vi så som løsningen, men den er lige sat på pause. Tidligere har det været turisme og fødevareproduktion, der skulle hjælpe os ud af de økonomiske problemer.

Risikable satsninger

Alle disse løsningsforslag har dog en fælles fejl: Vi satser på, at ét enkelt område skal løse vores økonomiske problemer, hvilket selvsagt er risikabelt.

Nu har vi for eksempel set, hvordan krigen i Ukraine har fået inflationen og renterne til at stige, hvilket er en af årsagerne til, at ingen vil investere i energiøen - og nu er vi med energiøen afhængige af et valg i Tyskland. Enkelte beslutninger, der træffes andre steder i verden, kan få stor betydning for livet på Bornholm, hvis vi satser på kun én løsning.

Den tid, vi går i møde med storpolitisk uro, viser i høj grad, at vi skal sprede risikoen.

Ud over at sprede risikoen skal vi også træffe de rigtige beslutninger. I mange år har vi satset på, at turisme og produktion af kvalitetsfødevarer skulle skabe vækst på Bornholm. Men det er ikke lykkedes.

Som det fremgår af tabel 1, så tjente en bornholmer i gennemsnit 63.000 kr. mindre om året end en gennemsnitlig dansker i 2018. I 2023 var forskellen steget til 80.000 kr. Situationen er altså kun blevet værre. Vores satsning har ikke virket.

Som det også fremgår af tabellen, er den geografiske ulighed steget markant i perioden. Mens en erhvervsaktiv københavner har øget indkomsten med mere end 60.000 kr. om året, så har en bornholmer kun fået 38.000 kr. mere fra 2018 til 2023. På Fyn er indkomsterne steget med tre procentpoint mere end på Bornholm. Det svarer til cirka 60 millioner kroner mindre i årlige skatteindtægter på Bornholm.

Hvorfor forskellen?

Hvorfor er der opstået så stor en forskel mellem Fyn og Bornholm på så kort tid? Vi må gøre noget forkert, når vi sakker agterud.

Men hvad skal vi så gøre? Vi kan jo starte med at spørge eksperterne. OECD, den internationale økonomiske samarbejdsorganisation med flere har stor ekspertise på området. Der findes mange områder rundt om i verden, som står over for økonomisk tilbagegang ligesom Bornholm. Fællesnævnerne er blandt andet en stigende geografisk ulighed, et faldende befolkningstal, en aldrende befolkning og en nedgang i produktiviteten.

Mange af disse tendenser kan vi ikke ændre på, men produktiviteten kan vi gøre noget ved, og den har stor betydning. Produktivitet måler værdiskabelsen pr. erhvervsaktiv.

Som tabel 2 viser, har vi, sammen med Vestjylland, et stort problem. Produktiviteten på Bornholm er kun steget med seks procent fra 2018 til 2023, mens den er steget hele tre gange så meget på landsplan.

Hvordan kan Bornholm øge produktiviteten?

Ifølge OECD kan der være mange forklaringer på, hvorfor et område har lav produktivitet. OECDs forskning viser dog, at de væsentligste måder at øge produktiviteten på er:

1. Digitalisering af virksomhederne

2. Videreuddannelse af medarbejderne

3. Virksomhedernes deltagelse i værdikæder med virksomheder uden for området.

Som det fremgår af tabel 2, så er produktiviteten steget fem procentpoint mere på Fyn end på Bornholm. Med cirka 17.500 beskæftigede på Bornholm betyder det, at vi reelt har mistet produktion der svarer til 875 arbejdspladser i perioden 2018-2023 i forhold til, at vi havde fulgt samme udvikling som på Fyn – alene på grund af tab af produktivitet.

Store muligheder

Den nye teknologibølge med kunstig intelligens byder på store muligheder, men kun hvis vi er klar til at gribe dem.

Derfor er det afgørende, at vi opgraderer hele øen teknologisk, så vi kan udnytte de nye muligheder og undgå at sakke yderligere agterud.

I stedet for at vente på, at der "falder appelsiner ned i turbanen" – i form af en energiø, flere soldater på Bornholm, flere tilflyttere eller turister, der får lyst til at holde ferie uden for sæsonen - så bør vi fokusere på at styrke de virksomheder og medarbejdere, der allerede er på øen. Det kræver en bred satsning på et erhvervsliv, der kan tilpasse sig en foranderlig verden.

Det er naturligvis erhvervslivet, der skal drive udviklingen, og Business Center Bornholm er allerede godt på vej.

Støtte fra politikere og medier

Men udviklingen skal understøttes af både politikere og medier.

Desværre fylder erhvervslivets succeser og udfordringer ikke meget i medierne. At Bornholms Regionskommune er en af de kommuner der placeres lavest i landet med hensyn til erhvervsvenlighed, er nok også en del af forklaringen på den dårlige udvikling.

Træffer vi de rigtige beslutninger? Der er lige brugt cirka 20 millioner kr. på at udvide opmarcharealet til Express 5 for at få flere turister i højsæsonen. Ville det ikke have været bedre at bruge de penge på at forbedre flyforbindelserne året rundt? Det ville styrke samarbejdsmulighederne med virksomheder uden for øen, gøre det lettere at pendle og mere attraktivt at flytte til øen.

Lad os få en konstruktiv debat

Selvfølgelig skal vi stadig have turisme og forhåbentligt også en energiø, men lad os fokusere på at videreudvikle de virksomheder og medarbejdere, vi allerede har.

Her bestemmer vi selv, og potentialet er stort, og vi kan jo godt vende udviklingen. Men vi skal prioritere og fokusere anderledes.

Lad os få en konstruktiv debat om det.