Leder: Sommerhelte

Ingen sommer bør forløbe uden en hyldest til de mange, der gør Bornholm endnu mere spændende og tiltrækkende på denne meget vigtige tid af året for Bornholm. Og heldigvis er der rigeligt at hylde. Lettest falder øjet på det nye, som vi ikke har oplevet før, men her gælder om noget sted det gamle ord "Ingen nævnt, ingen glemt".

Når det er slået fast, er der stadig god grund til at sende en særlig tak de nye skibe, der er kommet i søen denne sommer. Når noget er nyt, er risikoen større. Mere kan gå galt, når ingen erfaringer er høstet endnu. Derfor er det særlig glædeligt, når også den slags skibe kommer sejlende hjem med bananer.

I den forgangne weekend gjaldt det i hvert fald to steder: I Snogebæk, hvor havnefesten ikke bare fik lov at dø en sørgelig død, men med det samme blev afløst af en brofest. Og på Christianshøj, hvor den driftige forpagter Michael Møller sørme også kastede sig ud i selv at synge fra scenen ved den nye familiefest. Møller er sådan skruet sammen, at han gerne løb hele risikoen, hvis han bare fik lov at give et nummer, lidt som Simon Spies, men dog uden damer. At vi også har sådan en sjælden type på Bornholm er værd at sætte pris på i sig selv.

I Snogebæk ville havnefesten næste år have fejret sit 50 års jubilæum, hvis Poulsker IF i starten af juni ikke havde truffet den store beslutning at lukke og slukke den lange tradition efter to års påtvungen pause. Corona fik dog ikke lov at lukke tilløbsstykket, det gjorde derimod den meget mere smukke fortælling, at festen var vokset sine bagmænd over hovedet. Succesen var blevet for stor og dermed også for tidskrævende.

Ingen sommer bør forløbe uden en hyldest til de mange, der gør Bornholm endnu mere spændende og tiltrækkende på denne meget vigtige tid af året for Bornholm.

Aldrig så snart var det dog en realitet, før en nyopstået gruppe af både garvede arrangører og helt nye kræfter gik sammen om Snogebæk Brofest, lad os skrive det med stort, for så er det en titel og måske på vej mod også at blive institution. Også yngre snogebækkere med daglig bolig ovre gik med: Ikke mindre glædeligt, faktisk tværtimod, at folk af den slags bliver ved at tage et initiativ og et ansvar for Bornholm.

Bag Snogebæk Brofest er også en god portion bornholmsk trodsighed. Fra Povl Anker og Jens Kofoed smed svenskerne ud til modstanden mod en i starten ubehageligt ukomfortabel Express 1 ligger den der, trodsigheden, som en del af folkekaraktereren her på stedet. Kun meget sjældent udtrykt hidsigt eller voldsomt, nærmere som en sammenbidt, stilfærdig stædighed, kan der sagtens komme godt ud af sådan et karaktertræk. Som når folk i Snogebæk og ovre siger "Pokker nej, vi skal stadig have en fest!". Og derpå laver en.

Hver sommer minder folk som Michael Møller og de gode folk i Snogebæk og ovre og heldigvis mange, mange flere os allesammen om, hvorfor det går fremad, og hvorfor ting lykkes på Bornholm, når de ellers gør det. Det gør de ikke, i hvert fald ikke først og fremmest, fordi kommunen eller andre tunge instanser kommer og hjælper.

Det går fremad for Bornholm, når vi sætter i værk og skaber noget nyt. Når vi selv tager et ansvar for, at sommeren bliver god. Jo mere vi får af den mentalitet, desto mere vil barometeret stige.