Ingen sommer bør forløbe uden en hyldest til de mange, der gør Bornholm endnu mere spændende og tiltrækkende på denne meget vigtige tid af året for Bornholm.
Aldrig så snart var det dog en realitet, før en nyopstået gruppe af både garvede arrangører og helt nye kræfter gik sammen om Snogebæk Brofest, lad os skrive det med stort, for så er det en titel og måske på vej mod også at blive institution. Også yngre snogebækkere med daglig bolig ovre gik med: Ikke mindre glædeligt, faktisk tværtimod, at folk af den slags bliver ved at tage et initiativ og et ansvar for Bornholm.
Bag Snogebæk Brofest er også en god portion bornholmsk trodsighed. Fra Povl Anker og Jens Kofoed smed svenskerne ud til modstanden mod en i starten ubehageligt ukomfortabel Express 1 ligger den der, trodsigheden, som en del af folkekaraktereren her på stedet. Kun meget sjældent udtrykt hidsigt eller voldsomt, nærmere som en sammenbidt, stilfærdig stædighed, kan der sagtens komme godt ud af sådan et karaktertræk. Som når folk i Snogebæk og ovre siger "Pokker nej, vi skal stadig have en fest!". Og derpå laver en.
Hver sommer minder folk som Michael Møller og de gode folk i Snogebæk og ovre og heldigvis mange, mange flere os allesammen om, hvorfor det går fremad, og hvorfor ting lykkes på Bornholm, når de ellers gør det. Det gør de ikke, i hvert fald ikke først og fremmest, fordi kommunen eller andre tunge instanser kommer og hjælper.