Den stress, vi håbede sommeren ville befri os fra for en stund, finder bare en ny form. Bornholmere, der stresser over turister, og turister der stresser over at være turister.
Stress, stress, stress. Det klæber til det moderne menneske som en bi til en is. Det er lige før, vi stresser, når vi endnu engang skal høre om stress. Så værsågod her er lidt mere at stresse over: 17 procent af danskerne føler sig ofte eller hele tiden stresset. 39 procent oplever, at deres nærmeste leder i mindre grad eller slet ikke hjælper dem, når de føler sig stresset. Op mod hver fjerde sygemelding skyldes dårligt, psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte på grund af psyko-sociale faktorer. Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. Stress er skyld i en million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år. 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag.
Størstedelen af stressramte finder vi i arbejdsstyrken. Men stress rammer også dem uden for arbejdsmarkedet. Det rammer unge og studerende – især unge kvinder. Stress rammer i stigende grad børn. Stress rammer af åbenlyse årsager også arbejdsløse. Og stress rammer i høj grad ældre, hvilket en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2014 viser. Det skyldes, at skønt pensionister får det markant bedre, når de forlader arbejdsmarkedet, begynder stressen atter at indfinde sig, som alderen trykker og helbredet svigter.
Men statistik fortæller kun tallenes sprog. Vil man virkelig forstå, hvordan stress rammer, skal vi lytte til dem, der har været helt nede at skrabe knæ og albuer på bunden, fordi stressbyrden blev for meget og fik dem til at knække sammen.