Kvinder i lovgivningen

Vi skal ikke usynliggøre kvinder.

Retten til fri abort er en kvinderettighed, som utallige danske kvinder har måttet slås for gennem tiden.

Derfor er det også helt naturligt, at vi i de nye abortregler, som træder i kraft til sommer, genindskriver kvinder i lovgivningen. Vi skal ikke usynliggøre kvinder i Sundhedsloven med konstruerede begreber som fx ’person med livmoder’ og ’den gravide’, sådan som lovgivere har gjort siden 2014.

Når jeg fremsætter tre lovforslag i Folketinget om nye regler for abort, vil ordet ’kvinder’ derfor

igen optræde i lovene. Det kan måske synes som en mindre ting. Men vi skal ikke undervurdere, at sprog betyder noget – også i vores lovgivning.

Kvinder skal være synlige

At bruge kønsneutrale udtryk er med til at usynliggøre kvinder i generationerne før os.

Det er kvinder, som kæmpede imod en lovgivning, der dengang kunne sende dem i fængsel eller i værste fald dømme dem for drab, hvis de fik foretaget en abort - et indgreb, som desuden var forbundet med stor fare for deres helbred.

Kvindekamp

Derfor var det også et kæmpe fremskridt for kvinder, da Folketinget i 1973 valgte at sikre kvinders ret til at bestemme over egen krop og få en sikker abort. Det var en ligestillingssejr.

Abort er altså først og fremmest en kvindekamp, og det skal vi huske. Når det er sagt, så gælder de nye regler selvfølgelig også for de, der ikke identificerer sig som kvinder, men er gravide og ønsker at gennemføre en abort.

Frihed

Jeg er liberal, og den personlige frihed og dermed også retten til at bestemme over eget liv og egen krop, er for mig fuldstændig afgørende.

Jeg anerkender og respekterer til fulde, at mennesker kan have forskellige kønsidentiteter. Den frihed skal vi også værne om, og det ændrer de nye abortregler ikke ved.

Men retten til abort handler om kvinder og har altid været en rettighed, som kvinder har kæmpet for. Det må vi ikke usynliggøre.