Det var vor egen fløjtevirtuos Christina Dahlem Gornitzka, som blæste os et stykke. Nej, ikke et, men mange.
Hun begyndte med at vise ældgamle hulemalerier og omtrent uforståelige noder, og vi nærmede os så småt fløjter af ben - også af menneskeben! Det blev til omtrent alle slags træfløjter - fra den korteste piccolo med skarpe toner, så vi skulle holde os for ørerne, til den længste basfløjte med dejlige, dybe, toner.
Der var fløjter med de særeste lyde, fløjter med huller til fingrene, og fløjter med klapper som fingerforlængere. Hun fortalte om krumhorn, tværfløjter, gemsfløjter og til og med sækkepiber, der svarer godt til navnet.
Vi lærte også, at den samme fingersætning på fløjten kunne give 3 forskellige toner, afhængig af lufttrykket.