Kommunens ønsketal er ren utopi

Vi skal ikke gøre os naive forestillinger om at blive 42.000 indbyggere på Bornholm på bare tre år.

I 2018 barslede Bornholms Regionskommune med en vision om, at øens befolkningstal i 2028 skal være på mindst 42.000.

Dette ønsketal er gentaget flere gange, også i kommunalbestyrelsens Plan- og Udviklingsstrategi 2024, hvor borgmesteren i forordet endda skriver, at vi måske skal være yderligere et par tusinde – altså 44.000 – for at blive et økonomisk bæredygtigt samfund.

Det er ikke nogen misundelsesværdig opgave, politikerne har pålagt sig selv. Og måske skulle de fjerne dette åg fra deres skuldre og ikke klynge sig til en utopi.

Et ledigt standpunkt

Nogle gange kan det være nyttigt at udfordre de herskende forestillinger på et område.

Når alle render i én retning, er det ikke nogen dårlig idé at stoppe op og genoverveje – og måske løbe den anden vej. Nogle vil sikkert kalde det bagstræberisk og endnu en absurditet fra disse hersens sure gamle mænd. Men jeg vover alligevel kækt at sætte mig på et standpunkt, der tilsyneladende er ledigt i den lokalpolitiske og offentlige debat. Jeg foreslår, at vi ikke skal gøre os naive forestillinger om at blive 42.000 indbyggere på Bornholm om bare tre år. Det er en utopisk tankegang. Og det kan kun resultere i fiasko, kritik og mistrøstighed.

Lad det i stedet være den politiske målsætning, at vi bare skal undgå at blive færre indbyggere, end vi er i dag.

Befolkningsprognoser

De to seneste år er befolkningstallet faldet. Ved udgangen af 2024 havde Bornholm 38.995 indbyggere, hvilket er en tilbagegang på 342 personer sammenlignet med årets begyndelse. På tilsvarende vis faldt indbyggertallet året inden med 269.

Okay, vi er i de små tals matematik. Men ikke desto mindre bør man hæfte sig ved, at nedgangen i befolkningstallet står i stærk kontrast til kommunens egne prognoser, hvor man sammenlagt for de to år havde forventet en stigning på 129, men altså oplevede et fald på 611. Så det går ikke just fremad.

Må jeg i øvrigt også minde om en ikke uvæsentlig detalje: Den befolkningsprognose, som kommunen selv udarbejder ved hjælp af anerkendte, matematiske modeller, forventer et befolkningstal i 2028 på 39.830 indbyggere. Så der er immervæk et stykke vej til målsætningens 42.000.

En prognose estimerer en forventet udvikling, som den vil se ud, hvis man ikke gør noget aktivt for at påvirke den. Det er selvfølgelig derfor, at vores politikere roder i hjerne- og værktøjskasserne efter et mirakelredskab, som godt og grundigt kan ændre på prognosens præmisser.

Forestillinger og fakta

Det er blevet en populær talemåde, at ”håb er ikke en strategi”. Men ikke desto mindre er der forhold, som en kommunalbestyrelse ikke har stor indvirkning på, og dér kan man kun håbe det bedste. Og man kan skuffes. 10 fugle på taget er ikke lig med én fugl i hånden.

Ved forsvarsforliget i 2018 blev det stillet i udsigt, at Almegårds Kaserne skulle tilføres en opklaringseskadron på cirka 100 soldater. Det vakte jubel her på øen. Jeg ved ikke hvordan og hvorfor, men ret hurtigt hed det sig hos lokalpolitikerne og i pressen, at der skulle komme 130 soldater.

Bornholms Tidende forhørte sig hos en forsker om, hvad dette ville betyde for det bornholmske samfund. Det ville være en vitaminindsprøjtning! Den 1. februar 2018 kunne man således læse følgende:

”De omkring 130 nye ansættelser (...) vil medføre nogle meget positive afledte effekter. Samlet kan det give op til 200 nye tilflyttere, op til 170 nye jobs og en ekstra skatteindtægt til kommunen på fem millioner kroner – samt endnu flere børn i børnehaver og skoler og mere liv i idrætslivet”.

Det lød jo fortryllende.

Men faktum er, at der nu syv år senere endnu ikke er kommet en eneste ekstra forsvarsforlig-soldat til øen. En skuffet forhåbning må man sige.

Den nyeste forhåbning går på energiøen. De politikere, som vil tale projektet op, snakker om ”mange nye arbejdspladser” uden at være mere præcise. Center for Regional- og Turismeforskning vovede i 2023 pelsen og anslog, at ”tilflytningspotentialet” i anlægsfasen forventeligt bliver 460 individer. Hvis Rønne bliver installationshavn for havvindmøllerne, og der også bliver lavet Power-to-X anlæg er potentialet måske yderligere 600 nye indbyggere. Anlægsperioden er andetsteds angivet til cirka fem år. Derefter er arbejdskraftbehovet minimalt.

Faktum er, at vi pt ikke ved, om energiøen overhovedet bliver til noget. Måske er den et buldrende blændværk. Faktum er også, at vores kommunalbestyrelse ikke har muskler til at påvirke den endelige afgørelse, som primært handler om storpolitik og milliardinvesteringer.

Det er tilsyneladende blevet en udbredt forestilling, at byggeri af (leje)boliger, kan vende skuden. BRK skriver i sin befolkningsprognose, at det er en indbygget mekanisme i kommunens prognosemodel, at en nybygget bolig altid tilflyttes, og at nybyggeri dermed automatisk skaber tilflytning.

Men faktum er, at vi ikke ved, om de, der måtte flytte ind, kommer udefra som tilflyttere til øen. Måske er der bare tale om ældre bornholmere, som bor på landet, og som gerne vil ind til byen på deres gamle dage. Det sted, de kommer fra, kan de så sælge som flexbolig på sommerhuslignende vilkår uden bopælspligt.

Blackout babyboom

Er der dog ikke et lille lys i mørket? Jo, så skulle det måske være, at borgmesteren slukker for det, lyset. For der findes eksempler på, at der er markant flere fødsler i områder, som ni måneder tidligere mistede strømmen i en længere periode.

På dele af øgruppen Zanzibar forsvandt strømmen i en fireugers periode i 2008 på grund af et brud på det søkabel, som ellers transporterede strøm fra Tanzania til øerne. Otte til 10 måneder senere sås resultatet i fødselsraten. I de områder, som havde været uden strøm, var den 17 procent større end i de områder, som ikke var berørt af strømudfaldet.

I den hollandske kommune Maasdriel ramte en helikopter en strømledning og mørkelagde en række byer i to døgn. Ni måneder senere så man resultatet. Der blev født 44 procent flere børn end i den tilsvarende periode året inden.

Jeg ved ikke, om borgmesteren allerede har haft en finger med i spillet for at nå sit befolkningsmål. Om aftenen på Black Friday sidst i november oplevede vi i hvert fald i dele af Svaneke halvanden times blackout. Stearinlysene måtte frem, og der blev tid til alternativ, frugtbar adspredelse. Der har også senere været meldt om strømudfald flere andre steder på øen.

Der er måske bare det lille problem her på Bornholm, som borgmesteren skal være opmærksom på. Det er befolkningspyramiden, det er galt med. Der er for mange gamle og for få i den fødedygtige alder. Og selv om ældre også kan hygge sig i stearinlysets skær og under en varm dyne, så ændrer det ikke meget ved travlheden på fødegangen.

Så når heller ikke et overrevet søkabel til Sverige eller mindre lokale strømudfald i Sorthat-Muleby eller Hasle kan forventes at have nogen effekt på fødselstallet, så er der kun tilbage at indse, at 42.000 indbyggere i 2028 er et totalt urealistisk mål.

Fuld fart fremad for status quo

Når udsigterne for en markant befolkningstilvækst altså er dystre, så er det tid til at tænke alternativt. Lad os i stedet få analyseret og planlagt, hvordan vi kan skabe og fastholde et velfungerende samfund med bare 39.000 indbyggere.

Det betyder ikke, at politikere og embedsmænd kan læne sig tilbage og lade tingene ske af sig selv. Der er udfordringer nok at tage fat på – ingen tid at spilde – hvis vi vil bevare status quo på en sådan måde, at det bliver rart for alle at bo og blive her.

Tænk over det! Der er stadig god plads på dette ledige standpunkt.

Og for resten: Vi kan lige så godt vænne os til tanken om ikke at blive flere. Danmarks Statistik forudser, at der i 2050 kun bor 36.417 mennesker på Bornholm.