Kære politikere: Hvordan har I det med fakta og forskning?

Hvad skal der ske med den bornholmske folkeskole?

Forskning dokumenterer, at en ugennemtænkt skolesammenlægning er kostbar.

Forskning konkluderer, at dannelse af relationer i skolen er kritisk for et sundt læringsmiljø. Relationerne dækker både børn imellem såvel som barn til voksen. Forskning konkluderer også, at konsekvenserne ved skolesammenlægninger viser sig på de nationale tests.

”Jo færre kræfter eleverne skal bruge på at være usikre på fremtiden, desto mere overskud har de til at fokusere på undervisningen. Man kan også kompensere for omvæltningerne med en lav klassekvotient eller med tolærerordning, indtil man har skabt et godt læringsmiljø på den nye skole“.

I usikkerheden ved vi, at relationerne fylder allermest. Når man er tryg socialt, så lærer man nemmere.

Hvordan passer det med denne skolesammenlægning?

Ikke ret godt.

Med den direkte økonomiske konsekvens for skolerne – det som politikerne mener er gevinsten for kommunen – vil medarbejderne være tvunget til at håndtere flere elever i klasserne med færre hænder til rådighed.

Den rummelige folkeskole betyder, at spændet mellem høj og lav er bredt, og antallet af børn med særlige behov er højt i Rønne. Alle børn har behov for særlig opmærksomhed og støtte fra medarbejderne, men på hver sin måde.

Så lærerne har til opgave at løfte børnene på mange forskellige niveauer for at sikre et godt fagligt niveau hele vejen rundt i klassen.

Medarbejdernes opgave

Det giver sig selv, at klasser, der ikke er fyldt til randen, gør lærernes forudsætning for at løfte deres opgave med at undervise nemmere – ikke nem – i dagens bornholmske folkeskole.

Det, som vi byder medarbejderne i Rønne, er urimeligt og kan få vidtrækkende konsekvenser for både børnefamilierne og medarbejderne generelt. Vi risikerer, at kvaliteten af undervisningen forringes, fordi arbejdsbyrden bliver for stor.

Vi risikerer, at medarbejderne bliver sygemeldte på grund af arbejdspres. Vi risikerer, at medarbejderne siger op fordi arbejdsopgaven ikke længere matcher den passion, som de har for bare at undervise og bruge deres pædagogiske faglighed - altså praktisere det, som de er bedst til. Vi risikerer også det helt modsatte, at skolesammenlægningen bliver en god oplevelse for alle, men dokumentation, der understøtter, at den type sammenlægning, som vi står overfor, bliver en succes for de implicerede parter, er svær at finde.

39 børn - det er da ikke ret mange!

På papiret er det kun 39 børn, der skifter matrikel, men over 300 børn er direkte berørt, da deres klasser enten skal modtage eller brydes op.

Overordnet set har mange børn relationer, der rækker ud over egen klasse eller årgang, hvorfor tallet er højere endnu. Relationer barn til barn og barn til voksen, der kan tage lang tid at opbygge, svækkes - ufrivilligt.

Hvorfor accepterer vi ikke bare den politiske beslutning?

Vi fik jo det Scenarie C, som vi ønskede?

Fordi vi er nødt til at passe på øens børn og unge, som der efterhånden drives rovdrift på. Beslutningsgrundlaget for sammenlægningsprocessen har ikke været gennemtænkt eller beregnet på ordentlig vis, hvorfor vi (endnu) ikke har fået det, som vi håbede og ønskede.

Udbuddet af tilbud til de unge er så beskedent, at det gør ondt, og mange unge er derfor overladt til sig selv. Cirkel K er et populært mødested i mangel af bedre – seriøst, er det niveauet?

Vi skal være taknemmelige for alle de, der beskæftiger sig med og krammer vores børn og unge hver dag, inklusive ildsjælene i det rige foreningsliv.

Det vil dog stadig være fornuftigt ikke at nedbryde de faste og trygge rammer, hvor hovedfokus er på indlæring og læring, relationer og social dannelse.

Kære politikere, forskning og data i kommunen, som I nemt kan tilgå, taler sit tydelige sprog. Så hvad er det præcis, at I vil med den bornholmske folkeskole? Hvad er jeres strategi for at give børn og unge på Bornholm de bedste kår?