Kaas: En milepæl i oprørt hav
På trods af uheld og skuffende sommertrafik sejlede Bornholmslinjen en rekord i land i 2024.
2.005.564 passagerer. Så mange købte i 2024 billet til en tur med Bornholmslinjen, og dermed nåede rederiet en milepæl i sin relativt korte bornholmske historie.
To millioner passagerer har været et mål for rederiet, som altså nu kan juble over at have indfriet dét.
Det store trafikspring i Østersøen er i høj grad det enorme tilskuds fortjeneste. At rederiet får 400 millioner kroner om året at drive samfundsbegrundet sejlads for, er en kæmpe gave til Bornholm, og det er en stor glæde, at det giver sig udslag i rekordhøje passagertal.
Ud over at det selvfølgelig bidrager til en øget turisme, så giver det – i ret vid udstrækning – os bornholmere mulighed for at få masser af billige billetter, når vi tager en smuttur over.
Derudover har Express 5 altså været en gevinst. Skibet er godt at sejle med, og vi nyder den komfort, som er at finde på vores nye bornholmerfærge.
Men som det altid er, når vi taler om vores færger, så er der selvfølgelig en smule malurt i bægeret:
Det er for eksempel ærgerligt, at Bornholmslinjen har set sit snit til at pille Express 5 ud af sejlplanen to dage om ugen, for det er bare ikke lige så komfortabelt at sejle med den gamle Express 1, som det er at være med "verdens største hurtigfærge".
Det kalder også på refleksion, når rederiet – som i fredags i forbindelse med de rekordhøje passagertal – gentager, at vejret var skyld i et dårligere billetsalg om sommeren end ventet. Det kunne altså også være, at turisterne – når de ser reklamer med “Tag til Bornholm for 99 kroner” – får et chok, når de skal betale 1.000 kroner for billetten. Det ville klæde Bornholmslinjen også at kigge indad i den forbindelse.
Slutteligt har vi brug for et år med færre uheld, såkaldte moleberøringer og påsejlinger af landgange, end det har været tilfældet på det seneste.
Men grundlaget er til stede for nye rekorder med Bornholmslinjen, som med sikkerhed har sat sig nye, klare mål for fremtiden.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration