Jeg stiller op til ældrerådet

SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 26. august 2025 • 19:00
Af:
Henning Andreas Jensen
Rønne
SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 26. august 2025 • 19:00

Fristen for at opstille som kandidat er forlænget til 9. september 2025, da der kun var fem kandidater ved udløbet af den første frist.

Der var kun fem kandidater ved den oprindelige opstillingsfrists udløb. Her vil jeg begrunde, hvorfor jeg meldte mig som kandidat:

I dag bor jeg almennyttigt i Kystparken i Rønne og vil arbejde for at repræsentere de svageste. Jeg er vokset op med en handicappet storesøster, og jeg har i mange år arbejdet som frivillig i Økonomi- og Gældsrådgivningen på Bornholm og har hjulpet mange med økonomiske problemer.

Det, som jeg kan bidrage med, er en stor økonomisk sans og mangeårige erfaringer.

Grundlaget

Loven siger: ”Er der ikke fire uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan kommunalbestyrelsen i samråd med det siddende ældreråd beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt”

Fire uger før valgdagen er d. 9.9.2025. Det vil sige, at det er antallet af kandidater d. 9.9.2025, der afgør om vi skal have valg eller der er tale om et fredsvalg.

Min opfordring er derfor at flere melder sig som kandidat inden den 9. september, så Ældrerådet kan blive bredt sammensat.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT