'Inden Søndag'

'Inden Søndag'
KOMMENTAR | DEBAT | Lørdag 28. september 2024 • 15:30
Af:
Elon Lauterlein
sognepræst
Allinge-Sandvig
KOMMENTAR | DEBAT | Lørdag 28. september 2024 • 15:30

Træet og Livets Træ.

 

I min have er der en stor rødbøg. Den synger sine sange, når det blæser, og fuglene skjuler sig bag bladene, før de flyver videre med de sager, som de nu har for sig.

Når morgensolen skinner gennem de nyudsprungne blade om foråret, så står hele træet i brand. Man kan fornemme saften og kraften i træets gamle stamme og grene - ja helt ud i de glødende blade, der er ved at folde sig ud.

Over vinteren står træet stille som en smuk silhuet i morgensolen indtil foråret og varmen kommer tilbage.

Naturen i kirken

I kirkens tradition taler man om naturen som Guds anden bog, hvor Bibelen er den første bog. Med troens øjne åbner naturen sine hemmeligheder og peger på Gud som altings skaber og opretholder. Et varmt hjerte kan mærke Guds nærvær i vinden og vandet og fornemme en sammenhørighed mellem alt det skabte og Gud.

Amphilachios af Patmos (1889-1970) sagde: ”Gud gav os yderligere et bud, som ikke er nævnt i Skriften: ”Elsk træerne”. Den, der ikke elsker træerne, elsker ikke Gud.”

Træerne i Biblen lever deres eget stille liv, men de følger historierne hele vejen igennem og har afgørende betydning. Fra kundskabens træ på de allerførste sider, der blev skæbnesvangert for fællesskabet mellem Gud og mennesker til livets træ på de sidste sider, der bliver til helbredelse og føde for mennesker på den nye jord.

Jesus og træet

Jesus bruger også træet som billede på sig selv: ” Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.” (Joh 15,1-11) Det er evangeliet til på søndag i folkekirken.

Jesus fortæller, hvordan han er genoprettelsen af fællesskabet med Gud.

Relationen mellem Gud og mennesket er nu som relationen mellem et træ og dets grene. Der er en organisk forbindelse - en forbindelse, der holder os i live ikke kun fra dag til dag men ind i et evigt fællesskab i Kristus.

Ligesom grenene på rødbøgen uden for mit vindue ikke får blade og sætter sine bog, hvis de brækkes af, således kan mennesket og naturen ikke leve adskilt fra Gud. Vi er forbundne og lever af det. Måske mærker du det.

Jesus fortæller os gennem sit billede med træet, at vi ikke kan og ikke skal præstere noget. Det er det modsatte af hvad, vi ellers får at vide i vores kultur: Du er hvad du gør.

I vintræet strømmer kraften ikke fra frugten gennem grenene og ind i stammen. Kraften til at sætte frugt strømmer fra træet ud i grenen og ind i frugten. Du skal ikke finde din indre styrke frem, men lade dig styrke af Guds nåde og godhed. Vi må se vores identitet i Gud - Han, der skaber og opretholder dig sammen med hele den synlige og usynlige verden.

Vi hænger fast på Jesus Kristus og renses af saften, så vi kan vokse og bære mere frugt. Det er ikke meningen, at vi skal tørre ind og ende på BOFA.

Guds anden Bog

Guds anden Bog læser jeg i, når bøgen sætter sine bog, og fuglene kommer i haven for at spise bøgens frugter. Til den tid bliver bøgetræet til velsignelse for et utal af fugle - både som føde og som et skjulested.

På samme måde skal vi som grene på vintræet være til velsignelse for vores omgivelser. Vi må sprede glæde således som Vintræets vin spreder glæde, fest og fællesskab.

Vi skal elske træerne, så vi kan lære at elske Gud, der i Jesus Kristus sammenligner sig med et træ – Livets Træ.

Guds Fred og Alt Godt

"Inden Søndag" er en serie i Tidende, hvor øens præster på skift skriver en klumme

Emnet og udtryksform er helt frit for skribenterne.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT