Inden Søndag: Unikke mennesker

Inden Søndag: Unikke mennesker
– Netop i kraft af at vi alle går rundt og er levende mirakler, så kan det mirakuløse blive en selvfølge, skriver sognepræsten i indlægget. Foto: Anette Vestergaard
KOMMENTAR | DEBAT | 29. MAR • 19:00
Af:
Henriette Ry Nielsen
præst ved Sct. Nikolai Kirke
Rønne
KOMMENTAR | DEBAT | 29. MAR • 19:00

Midfaste søndag., Joh. 6, 1-15

 

Hvert enkelt menneske er helt unik

For vi fødes ikke som nøjagtig ens individer som led i en masseproduktion. Man kan ganske vist godt sige, at der findes en menneskeskabelon, som vi alle passer ind i, men inden for skabelonen er detaljemulighederne enorme.

Derfor er ikke engang enæggede tvillinger ens, skønt det kan være svært at se forskel på dem. Både udseende og personlighed er præget af detaljer og sammensætninger, der er fuldstændig enestående for hvert enkelt eksemplar af mennesket.

Forskelle

Forældre kan blive forbløffede over, hvor stor forskel der er på deres børn.

Selvom man forsøger at opdrage og påvirke dem på samme måde, så kan de sagtens udvikle sig forskelligt, fordi de er blevet forsynet med hver sin individuelle personlighed fra fødslen af.

Det er netop det, der gør den enkelte uerstattelig. Fordi hvert nyfødt barn ikke er seriefremstillet, så er hver enkel af os hver især et mirakel.

Netop i kraft af at vi alle går rundt og er levende mirakler, så kan det mirakuløse blive en selvfølge. Vi har vænnet os til det underfulde i, at vi er til, så det ikke længere virker mirakuløst. På den måde mister livet en del af sin fortryllelse.

Netop fordi vi til daglig tager det mirakuløse for givet, reagerer vi med skepsis overfor de mirakler, der hører til sjældenhederne.

Skepsis

Som når vi hører fortælingen/dagens evangelium om Jesus, der mætter 5000 mennesker med fem brød og to fisk, så vækkes vores skepsis, for det kan naturligvis ikke lade sig gøre.

Nogle kan mene, at det er en direkte utroværdig historie; et eventyr, der kun har underholdningsværdi. Andre vil mene, at det er grundlæggende nødvendigt, at det beskrevne har fundet sted, for det beviser jo netop, at Jesus var Guds søn og derfor kunne udføre det mest mirakuløse; og at han mættede 5000 personer med sølle fem brød og to fisk er i høj grad underfuldt.

At spekulere over det kan ikke svare sig, for man kan ikke bevise, om det er sket eller ej. Det vigtigste er, at bespisningsunderet peger hen på noget andet.

Et andet måltid

Med dette bespisningsunder peges der hen mod et andet måltid, nemlig det, der finder sted ved gudstjenesten, når der indbydes til nadver. Her mættes man også af en minimal mængde mad og drikke.

I nadveren forenes vi på trods af vores forskelligheder med Gud, Jesus Kristus og hinanden. Vi er jo alle forskellige af krop, sind og tanker. Sådan er vi skabt af Gud. Det er en gave. Vores levevilkår er forskellige og deraf også vores liv – vores holdninger og vores handlinger. Heller ikke vores tro – eller vores tvivl, for den sags skyld - er ens. Der er mange nuancer, og det er i orden.

Faktisk udgør vi sammen den perfekte enhed, så forskellige som vi er. Vi er som et vidunderligt og fantasifuldt puslespil, som Gud har kreeret – i bogstavelig forstand.

Brikkerne er vidt forskellige, men lige vigtige.

Mangler der en brik – bare én lillebitte brik - så går enheden – så går det fuldkomne – fuldstændig tabt. Men sammen er vi en enhed.

Billedet med puslespillet fortæller, at enhed ikke handler om at være ens. Et puslespil med helt ens brikker ville være frygtelig kedeligt.

Derimod handler det om fællesskab. Det er vigtigt – ja essentielt – at alle er med, og at ingen af os falder ned og bliver væk – i mørket under gulvtæppet. Det sørger Gud for, at vi ikke gør. Det er vi blevet lovet i dåben, hvor Jesus siger: ¨Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende¨.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT