Ignoreret: De frivillige granithavne

Dejligt, at kommunen holder fast i kampen for at redde granithavnene ved at få foretræde for Folketingets Kulturudvalg onsdag. Det er trist, at man denne gang ignorerer de 15 bornholmske havne, der drives af frivillige ildsjæle.

Bornholms granithavne har det skidt. 165 millioner kroner skal der til over de næste 10 år for at indhente vedligeholdelsesefterslæbet alene på de 10 kommunale havne. Som frivillig havnefoged i Helligpeder Havn er det ekstra vigtigt, at vi passer på vores unikke havne.

De må ikke forgå, og udenøs fondsstøtte til havnekajer er svær, fordi hele Danmark består af synkende kajer. De bornholmske granithavne er en helt unik del af bornholmsk kulturarv, sprængt direkte ind i klippekysten i 1800-tallet. De er rammen om Folkemødet, Sol over Gudhjem og utallige andre begivenheder. De har militær og beredskabsmæssig betydning. Og de er mødesteder, der holder lokalsamfundene i live og tiltrækker tusinder af turister.

Prisen for at sikre moler og havnestruktur med de tiltagende storme er over Bornholms egne økonomiske evner. Derfor er det godt, at kommunen og politikerne fastholder fokus og igen får foretræde på Christiansborg. Men det er trist, at man denne gang ikke har glemt men ignoreret størstedelen af havnene. Havne, der koster kommunen langt mindre, fordi frivillige tager sig af dem.

Det vil nok få os frivillige til at overveje, om det ville gavne havnene mere, hvis vi opgiver det frivillige arbejde og overdrager havnene til kommunen. På den måde vil vi være sikre på, at de vigtige kulturperler ikke igen bliver ignoreret.

Men det vil blive langt dyrere for fællesskabet. For hvis kommunen også skal drifte de frivillige havne, kan den ikke længere trække på de lokale kræfter, der i dag holder havnene i live.

Kommunen har fået information om sagen og holdt dialogmøde med de frivillige havne. Alligevel søger man mod Slotholmen uden at tænke de dem med økonomisk. Det er rigtig trist og skriger på politisk handling.

For de granithavne, der drives af frivillige, er ikke mindre unikke. Forskellen er bare, at kommunen ikke selv står for driften. Men det betyder ikke, at de kan undværes i redningsplanen. Tværtimod er opgaven så stor, at kommunen skal samle projekterne til et eller få større.

Hermed en opfordring til kommunalpolitikerne: Tænk alle øens unikke granithavne med ind i redningsplanen. Også dem, der drives af frivillige. For hvis I ikke gør det, risikerer I, at de frivillige opgiver. Og så bliver regningen langt større for kommunen på den lange bane, og der bliver endnu mindre velfærd eller kultur.