Hodda er en gave til os alle

Folkehuset i den gamle Colbergs Boghandel viser, at vi vil hinanden – og at liv på torvet giver liv i sjælen.

Der findes bygninger, der står tomme og råber på indhold. Og så findes der mennesker, der ser muligheder, hvor andre kun ser forfald. Hodda er resultatet af den kombination. Hvor Rønne Torv længe har båret præg af stilstand, står der nu et folkehus, der summer af aktivitet, lyd og liv. Det er i sig selv en gave til vores samfund.

For Hodda er ikke bare endnu en café, klub eller forening. Hodda er troen på, at vi vil hinanden. At vi stadig kan finde glæden ved at samles på tværs af alder og baggrund, om spil og bevægelse, musik og mad, samtaler og avislæsning på ægte papir. Her er bordtennis og banko, dans og yoga – men vigtigst af alt: her er vi sammen. Hodda er bygget på den tanke, at ingen er gæster, alle er deltagere.

Det er en enkel idé med enorm betydning: Et rum i hjertet af Rønne, hvor man kan træde indenfor uden billet, uden at være forpligtet på andet end sin egen lyst til at være en del af fællesskabet. Det er netop det, der gør Hodda til et folkehus i ordets bedste forstand.

Når vi går ind i Hodda, går vi også ind i en ny tradition. Ikke en, der skal stå stille, men en, der hele tiden udvikler sig. Som Lennart Lajboschitz selv siger: Hodda bliver aldrig færdigt. Det vil blive ved med at ændre sig, vokse, udvide sig med nye aktiviteter og idéer, født af mennesker, der vil bidrage. Det er i den proces, at magien opstår – i mødet mellem vision og virkelyst.

Vi har brug for steder, hvor vi kan minde hinanden om, at vi er mere end individer. At vi er et sammenhold, der skal plejes, dyrkes og udvikles. Hodda er præcis sådan et sted. At det samtidig ligger midt på torvet, og giver lys og puls til byens centrum, er endnu en gevinst. Rønne – og hele øen – får med Hodda et samlingspunkt, der kan skabe glæde i dag og håb for fremtiden.

Tak til Lennart Lajboschitz, til Linda Olsen og til alle de ansatte, der har løftet projektet. Lad os gøre Hodda til beviset på, at troen på hinanden er virkelighed.