Gu' er det pengene værd

Det er vigtigt!

I lørdags beklager Morten Riis (Ø) sig over, at kommunalbestyrelsens rejsebudget er overskredet. Der henvises til fem "energiø-relaterede rejser", der er gået til Canada, Island, Bruxelles, Åland og Mecklenburg-Vorpommern. De har kostet 96.482 kroner eller 38 procent af kommunalbestyrelsens samlede rejseudgifter.

Regeringen har kastet sin kærlighed på Bornholm som hjemsted for Danmarks første "Energiø". Hvordan vil det påvirke landskab, beskæftigelse, miljøet, forsyningssikkerhed, turisme og de berørte lokalsamfund? Svarene - og vore reaktioner - skal håndteres i dialog mellem kommunalbestyrelsen, Energistyrelsen og staten. Men en sådan dialog, der gerne skulle være til glæde for Bornholm, må bygge på en indsigt i den planproces, som vi skal igennem og i de perspektiver og "spin off", der kan være forbundet med at blive en energiø. Den indsigt vil for flere af kommunalbestyrelsens medlemmer kun kunne opnås ved at besøge steder i udlandet, hvor man har erfaringer på områder, der er energiø relevante.

Et eksempel

En af de "energiø-relaterede rejser" gik til Island.

Rejsens formål var at få et indblik i, hvordan man i Island udnytter geotermisk varme. Relevansen var udsigten til, at der på energiøen også ville blive etableret PtX anlæg, hvor der produceres brint. Brinten er efterspurgt i Tyskland og kan indgå som en af byggeklodserne ved opbygningen af fremtidens grønne brændstoffer til fly, skibe og dieselbiler.

En udfordring ved processen er, at mellem halvdelen og to tredjedele af energien ender som procesvarme. Hvis det - som oprindelig tænkt - alene er de 0,8 GW fra "owerplanting" i de to vindmøllefelter, der bruges til elektrolyse, så vil varmeudviklingen fra PtX anlæggene svare til cirka syv gange den varme, som det bornholmske fjernvarmenet udsender. Derfor skal man gøre sig tanker om måden, som man i vil kunne udnytte varmen på. Derfor faldt valget på Island, som med mere end 100 års erfaring i brugen af geotermisk varme kan inspirere Bornholm

Udbytte

Som honorær konsul for Island blev jeg bedt om at hjælpe med at få lavet et besøgsprogram. Det skete i samarbejde med den islandske ambassade og kontakter i Island og sikrede adgang til firmaer, der normalt ikke åbner sig for fremmede.

Ud over den kendte brug af geotermisk varme til opvarmning af boliger, erhverv og svømmehaller var der interessant nyt i nogle af drivhusene, hvorfra der om vinteren ugentlig sendes containere med tomater til København med fly.

Mest inspirerende var besøget hos VAXA, der i drivhuse dyrker alger, fordi man nu evner at trække Omega 3 ud af alger frem for af dyr spisefisk.

To andre områder var også inspirerende. Det ene var brugen af alger som føde til små fisk, som blev brugt som føde til større fisk, som ender som føde til dambrugslaks.

Det andet var, at algesuppen var egnet som et vækstmedie for kødceller og kunne være basis for en produktion af kød skabt ved celledeling. Forsøgene støttes af Nasa med tanke på at sikre en kødproduktion på Mars. Også McDonald's støtter forsøgene med tanke på at overgå til kød skabt ved celledeling.

Det lyder både skræmmende og spændende, men er omtalt, fordi vi i en energiø sammenhæng betræder nye græsgange, hvor der åbner sig nye forretningsområder, som vi ikke altid har fantasi til at forestille os.

Ovenstående beretning er affødt af, at jeg spurgte, om jeg måtte deltage i den bornholmske delegations rejse til Island - på egen regning.

Jeg følte et behov for selv at blive oplyst i min egenskab af formand for Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, så BBS kan være en dialogpartner, der agerer på et oplyst grundlag i debatten om energiøen. Den givende oplevelse, som jeg havde, under jeg også, at kommunalbestyrelsen tilbydes, så de tidligt i energiø-processen bliver klædt på til at se både udfordringer og muligheder i processen.

Energiø på pause

At regeringen har sat energiøen på pause er udtryk for, at regeringen er blevet klogere og har brug for at revurdere projektet og finansieringen, der på baggrund af energiøens rolle i en europæiske energiforsyning bør være transnational, hvilket er blevet dokumenteret ved et bidrag fra EU på 4,8 millioner kroner.

Jeg ser gerne, at kommunalbestyrelsen og de aktuelle embedsmænd har et rejsebudget til studieture i energiø sammenhæng, der kan sikre indsigt og forståelse, der er forudsætningen for at gribe de beskæftigelsesmuligheder, der vil dukke op. Det har intet med "promovering af energiøen" at gøre, som Riis skriver, men kan sikre en forretningsudvikling, der har øje for det "spin off", der er forventeligt den dag energiø-projektet er en realitet.