Gravgaard: Sort fornuft i energigyseren

Energinet har skruet ned for søkablet og glemt at skrue op for andet. Imens går Bornholms grønne omstilling i stå.

Det er en energigyser, vi er vidne til. Og slutningen ser ikke god ud.

Søkablet kunne føre 57 megawatt til øen. Energinet har sammen med svensken skruet det ned til 35. Samtidig vokser elforbruget hver dag fra elbiler, varmepumper og industri. Resultatet er en flaskehals så snæver, at netselskabet Trefor kun tør sige ja til 1,5 megawatt nyt forbrug ad gangen. Større ansøgere får nej.

Listen over afslag er for lang og alvorlig. Bornholms Energi & Forsyning vil elektrificere varmeværket i Nexø med en varmepumpe og en elkedel. Nej. De vil sætte en elkedel op i Rønne for at komme af med det sidste fossile brændsel på kraftværket. Nej. Rønne Havn vil etablere landstrøm til krydstogtskibe på enorme 16 megawatt – branchestandarden. Nej.

Det er ikke bare bøvl. Det er en samfundsudvikling, der kører baglæns.

For hvad sker der, når man ikke kan vælge den grønne løsning? Man vælger den sorte. Beof kan ikke vente ti år på at forny deres spidslast i Nexø, så alternativet er at investere i en oliefyret kedel. Det binder os til fossile brændsler i mange år frem. Og det bliver dyrere for varmekunderne. Tænk på det: Energinets flaskehals tvinger os til at brænde mere olie og betale mere for det.

Landstrøm til krydstogtskibe er sat på pause. Forsyningsbatterier. Ladestationer til lastbiler. Klimaanstændige hurtigfærger. Alt sammen sat i venteposition, fordi der ikke er strøm nok.

Den grønne fremtid kommer. Med Energiø Bornholm og de store kabler til Danmark og Tyskland bliver der i midten af 2030'erne strøm nok til selv de mest energislugende anlæg. Men indtil da går vores samfund i den forkerte retning. Det kan vi ikke være bekendt over for hverken miljøet eller Bornholm. Bright G.... Island.

Derfor er Beof-direktør Claus Andersens forslag værd at lytte til. Lad kraftværket i Rønne fyre op i generatorerne oftere, så vi har strøm nok i de få timer, hvor det ikke blæser, og forbruget topper. Ja, det er kulsorte dieselgeneratorer.

Men regnestykket er enkelt: Hvis alternativet er, at hele øens elektrificering sættes på pause, og man investerer i ny oliekapacitet rundt om på Bornholm, så er færre timers dieseldrift langt det mindste onde – både for miljøet og for økonomien.

Problemet er, at den mekanisme ikke findes i dag. Den skal udvikles af Energinet og godkendes af Forsyningstilsynet. Det er præcis her, ansvaret ligger.

Energinet har sovet i timen. Man skruede ned for kablet uden at sikre alternativer. Nu må man vågne og finde en model, der sikrer Bornholm strøm nok i overgangsperioden – og betaler for den lokale produktion, der skal til.

Den nuværende situation kan vi ikke leve med.