Når en borger i et halvt år må køre sit husholdningsaffald på genbrugsstationen, selvom hendes skraldespande står klar, er det ikke bare et praktisk problem.
Det er et billede på, hvad der sker, når systemet i bogstaveligste forstand mister jordforbindelsen. Christina Sørensens sag i Aakirkeby afslører en skraldepraksis, hvor reglerne tolkes så stramt og forskelligt, at borgerne til sidst ikke kan gennemskue, hvad der gælder af regler for jorden under hendes skraldespande.
For alle os, der skal leve med de regler, er det helt afgørende, at vi kan stole på, at de er ens for alle – og de er til at forstå. Når skraldemænd ét sted henter affald på skærver, mens de et andet sted afviser, skaber det utryghed og mistillid.
Når en borger tilmed oplever, at beslutningen er taget på forhånd, mens et inspektionsbesøg kun handler om at “give indtryk af samarbejde”, undermineres troværdigheden yderligere. Det kan vi som borgere ikke være tjent med.