Gravgaard: Hegn, hensyn og helhed

Urørt skov kræver indgreb – men også respekt for både naturen og dem, der bruger den.

Når Naturstyrelsen sætter hegn op i Almindingen, er det ikke for at lukke naturen inde. Det er for at åbne den. Det paradoks er vigtigt at holde fast i, når debatten om hegn, græssende dyr og adgang til naturen igen blusser op.

Omkring Gammelmose er knap 3.400 meter hegn nu rejst for at holde køer og geder på et 44 hektar stort område. Dyrene skal gøre det, de er bedst til: Græsse, trampe og bide. Ikke som pynt, men som et aktivt redskab til at skabe lysåbne områder i en skov, der ellers hurtigt ville lukke sig selv til i mørke og ensartethed. Urørt skov er ikke det samme som uberørt natur. Det kræver styring, tålmodighed – og nogle gange hegn.

Modstanden mod hegn skal dog ikke affejes. For mange bornholmere er Almindingen ikke bare natur, men et fælles rum, barndomsminder og frihed. Når hegn dukker op, opleves det af nogle som en indskrænkning. Københavns Universitets undersøgelse viser, at 11 procent af borgerne i hele landet direkte fravælger skov med hegn eller græssere. Det er ikke mange – men heller ikke ingenting. Polariseringen er reel.

Derfor er det afgørende, at Naturstyrelsen gør det, de faktisk gør her: Vælger steder uden stier og veje, placerer hegnet diskret i landskabet og sørger for låger, så adgang stadig er mulig. Det er også vigtigt, at der kommunikeres klart om adfærd i områderne. Dyr er ikke farlige i sig selv, men kræver respekt. Særligt hundeejere har et ansvar. En løs hund kan forvandle en fredelig græsning til en farlig situation – for både dyr og mennesker.

Debatten om hegn handler i virkeligheden om noget større: Hvordan vi balancerer hensynet til biodiversitet med hensynet til oplevelsen af fri natur. Bornholm er rig på begge dele, men de kommer ikke altid af sig selv. Hvis vi vil have mere varieret natur, flere arter og lysåbne skove, må vi acceptere, at der også følger synlige valg med.

Urørt skov er ikke et fravalg af mennesker. Det er et tilvalg af en rigere natur – for os alle. Men det kræver, at vi insisterer på helheden: Natur, dyr og mennesker i samme landskab. Med hegn, ja – men også med omtanke.