Gravgaard: Hasles store ildsjæl er en påmindelse til os alle

Frivillighedsgejsten hos Kaj Erik er et lysende eksempel på, hvad man kan udrette i og for vores sammenhold.

Når Kaj Erik Mortensen på imponerende vis i sit 85. år fortsætter sit utrættelige arbejde for byens udvikling, er det et forbillede for os alle.

"Haslekysset" er ikke længere noget der gør ondt, og som man vil køre uden om byen for at undgå – tværtimod – og det skyldes i høj grad folk som Kaj Erik. Byen med Bornholms bedste solnedgange og et smil er i dag en levende børneby med skole, rekreativ havn, spirende erhverv og et rigt foreningsliv, som bakkes op af frivillige og fonde på trods af fiskeriets deroute.

At en mand i 80’erne stadig arbejder hårdt for at sikre alt fra sildefest og græskarkåring til en aktiv havn og et stærkt idrætsliv, viser, at engagement ikke er begrænset af alder. Kaj Erik og hans generation har gang på gang bevist, at vores samfunds udvikling kun er så stærk, som de frivillige kræfter, der bærer det. De har slået fast, at man kan gøre en forskel, uanset om man svinger hammeren til sommerfesten eller sidder til bestyrelsesmøder for at planlægge store projekter.

Men hvor er de yngre kræfter? Desværre er mange af os fra de yngre generationer ikke nær så synlige i det frivillige arbejde. Vi skyder ansvaret fra os med travlhed og karrierejag, mens vi nyder de frugter, ældre ildsjæle som Kaj Erik har skabt. Det er et alvorligt vink med en vognstang: Hvis ikke vi spæder til og støtter op, risikerer vi, at det engagerede sammenhold svækkes i fremtiden.

Om det er en hjælpende hånd i det lokale idrætsliv, en bestyrelsespost i bytinget eller blot en frivillig indsats på havnen, har vi alle et ansvar for at holde liv i de gode initiativer. Små eller store bidrag gør en forskel, for uden nye og yngre kræfter til at samle op, når Kaj Eriks generation træder et skridt tilbage, kan fremdriften gå i stå.

Vi skylder en tak til Kaj Erik Mortensen og alle de andre ildsjæle, der gennem årene har knoklet for at skabe vores de byer og det samfund, vi kender og nyder godt af i dag. De har bevist, at et stærkt fællesskab kan overkomme selv de største udfordringer, når flid og vilje går hånd i hånd. Nu er det op til resten af os at træde til og fortsætte den udvikling, så også kommende generationer kan glæde sig over at bo og leve i vores samfund.