På Bornholm vil vi alt for lidt med vores samfund. Vi vil gerne beholde det, som det var. Vi vil gerne sikre de svage og udsatte og skabe grøn vækst med tilflyttere og erhvervsudvikling. Men når det er sagt eller skrevet, så brænder vi alle sammen alt for lidt for et bedre Bornholm, forskelligt fra det vi har.
Det har vi vist under kommunalvalget, hvor Bornholms to største partier Venstre og Socialdemokratiet fik en syngende vælgerlussing med massiv tilbagegang, mens borgmesterkæden endte hos de konservative, og Enhedslisten overtog Socialdemokratiets førerposition på rådhuset.
Det var et protestvalg, hvor vi i stor grad stemte på politikere, der lovede mennesker frem for mursten, og et opgør med de to gamle partiers solobudget, der skulle sikre rådhus, effektivisering og mere tilbageholdende driftsøkonomi.
Desværre har vi fået, hvad vi stemte på. Nye politiske vinde i kommunalbestyrelsen med deraf følgende politisk rod. Næsten hver eneste beslutning har en ny flertalskonstellation bag sig, og nu har hele tre kommunalbestyrelsesmedlemmer forladt deres partier men beholdt deres pladser.