Troværdighed er ikke noget, myndigheder automatisk er i besiddelse af. Den skal fortjenes – og vedligeholdes. Netop derfor var lørdagens meldinger om trafiksituationen på Bornholm problematiske.
Med blot 11 minutters mellemrum fik borgerne to vidt forskellige budskaber: Vintertjenesten meldte klart og konkret ud, at alle A-veje var åbne og farbare, og at der kunne køres i byerne. Kort efter frarådede politiet al unødvendig udkørsel på hele øen.
Politiet beder os hæfte os ved ordet unødvendig. Det er i sig selv fornuftigt – i et frit samfund må borgerne naturligvis selv vurdere, hvad der er nødvendigt. Men når vicepolitiinspektør Hans-Henrik Dam ligefrem nævner hentning af fredagsslik som et eksempel på noget, der kan være nødvendigt, så bliver budskabet udhulet. For hvis nødvendighed kan spænde så bredt, hvad er det så egentlig, man advarer imod? Det kan ikke være de sneryddede og sikre a-veje, som tusindvis af bornholmere lykkedes med at køre på lørdag.
Problemet er ikke ønsket om forsigtighed. Problemet er manglen på proportioner og nuancer. En lang række forretningsdrivende, som Bornholms Tidende har talt med, oplevede meget konkrete konsekvenser af opfordringen om at blive hjemme. Avisen blev ikke delt ud. Hvad med færgen, hospitalet og lufthavnen? Hvilken frygt giver man de medarbejdere, der skal på arbejde for at holde samfundet kørende, når man anbefaler at stoppe al unødvenidg kørsel? Når myndighederne taler, lytter borgerne. Også selvom vejene er ryddede, saltede og reelt sikre at køre på. Det koster omsætning – og det koster tillid, når der ikke er sammenhæng mellem virkelighed og advarsler.