Gravgaard: En million, der gør en forskel

Landdistriktspuljen rammer rigtigt, når den styrker hverdagen, fællesskabet og den lokale handlekraft.

Det er ikke hver dag, staten sender godt en million kroner i retning af vores samfund. Og slet ikke penge, der så tydeligt rammer dér, hvor de gør størst gavn: i hverdagen, i fællesskabet og i de lokale initiativer, der holder byer og landsbyer levende.

Tildelingen på 1.175.000 kroner fra Landdistriktspuljen er et skulderklap til Bornholm – og til de mennesker, der igen og igen viser, at udvikling ikke kun skabes fra skriveborde i København, men i lokale forsamlingshuse, bestyrelseslokaler og ildsjæles køkkener.

At Nyker får 600.000 kroner til at genetablere en bemandet købmand, er mere end støtte til en butik. Det er en investering i sammenhold, tryghed og liv i byen. En købmand er ikke bare et sted, hvor man handler mælk og rugbrød. Det er et mødested, et uformelt informationsknudepunkt og et anker i hverdagen – særligt for dem, der ikke bare lige hopper i bilen og kører et andet sted hen. At projektet bygger på medejerskab, frivillighed og fællesskab, gør det kun stærkere. Det er landdistriktsudvikling, når den er bedst. Nu bliver det op til Nykers beboere ikke at handle discount i storbyen.

Også i Østerlars giver støtten mening. Her er købmanden allerede genåbnet, men skal gøres robust og fremtidssikret. De 175.000 kroner til energirenovering er et godt eksempel på, hvordan grøn omstilling og sund forretning kan gå hånd i hånd. Lavere driftsomkostninger er ikke bare godt for klimaet – det kan være forskellen på overlevelse og lukning.

At LAG Bornholm samtidig får 400.000 kroner til at udvikle bedre metoder til at måle turismens reelle betydning, er måske mindre synligt i hverdagen. Turismen spiller en stor rolle i vores samfund, selvom de fleste medarbejdere er sæsonansatte uden at betale kommuneskat til Bornholm. På rådhuset er tursimen svær at tyde i kommunekassen. Men branchen spiller stadig en stor rolle som økonomisk motor i vores samfund.

Landdistriktspuljen viser, hvad den kan, når midlerne placeres dér, hvor viljen og visionerne allerede findes. Pengene skaber ikke udvikling alene. Det gør mennesker. Men de kan give det sidste skub, der gør forskellen.

Det fortjener både anerkendelse – og et stille håb om, at der også fremover bliver lyttet, når Bornholm og andre ø-kommuner rækker hånden op og siger: Vi vil gerne selv. Men vi kan ikke gøre det alene.