Gravgaard: Drømmen om grøn selvforsyning blæst omkuld

Bornholms Havmøllepark kunne have været en grøn milepæl og en samlende kraft for Bornholm. Men Energistyrelsens endelige afvisning af projektet sætter nu en stopper for den bornholmske drøm om at skabe et klimavenligt fællesskab og tage styringen over vores energifremtid.

Bornholms Havvind var et en vision, hvor lokale kræfter var klar til at løfte et fælles ansvar for Bornholms bæredygtige udvikling. Med afslaget torsdag har staten desværre sat en effektiv stopper for et initiativ, der ville gøre Bornholm selvforsynende med energi allerede fra 2026. Den afgørelse efterlader ikke bare borgerne på Bornholm med en bristet drøm om et grønt energifællesskab – den rejser også en lang række spørgsmål om, hvor vi som samfund egentlig bevæger os hen, når det gælder klimahandling og lokal forankring.

For Bornholm var de planlagte ni møller mere end blot elproduktion. De var symbolet på et grønnere og mere selvstændigt samfund, hvor bornholmere kunne gå foran og vise, at klimavenlig energi ikke nødvendigvis kræver store nationale eller internationale projekter og omfattende politiske processer. Tværtimod kunne initiativet, der havde et stærkt lokalt ejerskab, demonstrere, hvordan engagement og fællesskab kan blive afgørende for vores klimaindsats. En indsats, som vi alle er enige om er nødvendig – men som nu bliver sværere at opnå, når projekter som Bornholms Havvind møder bureaukratiets hårde modvind.

Kernen i Energistyrelsens afvisning er, at den såkaldte "åben dør-ordning", der længe har gjort det muligt at udnytte havbunden uden betaling, nu anses som en form for statsstøtte, der er i strid med EU-reglerne. Selvom ordningen har eksisteret i 20 år, er der pludselig sat spørgsmålstegn ved den. Dette skift efterlader Bornholm og andre initiativtagere rundt om i landet i en uheldig situation, hvor reglerne nu spænder ben for en ellers nødvendig omstilling. Bornholms Havvind havde allerede gennemgået en lang godkendelsesproces. Alligevel falder afgørelsen ud til deres ulempe – og det på et teknisk grundlag, som flere ikke finder validt.

Mange vil hævde, at det er staten, der ejer havbunden, og derfor har ret til at tage betaling for brugen. Men når man på den anden side vælger at bruge en juridisk teknikalitet til at lukke et projekt, som så klart kunne have givet Bornholm en afgørende klimamæssig fordel, må vi spørge os selv, om der virkelig er et reelt engagement i klimakampen. Bornholms Havmøllepark var i høj grad et borgerdrevet projekt, hvor folk på øen var klar til at tage klimaforandringerne i egen hånd. At Energistyrelsen nu sætter en stopper for et sådant initiativ, sender et signal om, at det grønne Danmark bliver til et projekt, hvor borgernes deltagelse er underlagt strenge begrænsninger.