Bornholms Havvind var et en vision, hvor lokale kræfter var klar til at løfte et fælles ansvar for Bornholms bæredygtige udvikling. Med afslaget torsdag har staten desværre sat en effektiv stopper for et initiativ, der ville gøre Bornholm selvforsynende med energi allerede fra 2026. Den afgørelse efterlader ikke bare borgerne på Bornholm med en bristet drøm om et grønt energifællesskab – den rejser også en lang række spørgsmål om, hvor vi som samfund egentlig bevæger os hen, når det gælder klimahandling og lokal forankring.
For Bornholm var de planlagte ni møller mere end blot elproduktion. De var symbolet på et grønnere og mere selvstændigt samfund, hvor bornholmere kunne gå foran og vise, at klimavenlig energi ikke nødvendigvis kræver store nationale eller internationale projekter og omfattende politiske processer. Tværtimod kunne initiativet, der havde et stærkt lokalt ejerskab, demonstrere, hvordan engagement og fællesskab kan blive afgørende for vores klimaindsats. En indsats, som vi alle er enige om er nødvendig – men som nu bliver sværere at opnå, når projekter som Bornholms Havvind møder bureaukratiets hårde modvind.
Kernen i Energistyrelsens afvisning er, at den såkaldte "åben dør-ordning", der længe har gjort det muligt at udnytte havbunden uden betaling, nu anses som en form for statsstøtte, der er i strid med EU-reglerne. Selvom ordningen har eksisteret i 20 år, er der pludselig sat spørgsmålstegn ved den. Dette skift efterlader Bornholm og andre initiativtagere rundt om i landet i en uheldig situation, hvor reglerne nu spænder ben for en ellers nødvendig omstilling. Bornholms Havvind havde allerede gennemgået en lang godkendelsesproces. Alligevel falder afgørelsen ud til deres ulempe – og det på et teknisk grundlag, som flere ikke finder validt.