Masser af beton og glas koster dyrt på co2-regnskabet. Kæmpe huse øger prisen for både materialer og energiforbrug. Skal vi holde på den lange bane, skal vi tænke mere ydmygt og bæredygtigt. Det behøver ikke være lerhytter med halmisolering.
Men genbrug af den eksisterende bygningsmasse og fokus på nye mere bæredygtige materialer er første skridt. Næste skridt er at tænke i mere tiny living. Kan vi klare os bedre på færre kvadratmeter, og kan vi genbruge mere.
Er det godt for børns empati at have deres eget værelse? Skal hjemmekontor altid være i et selvstændigt rum, når de fleste kontorarbejdere har en bærbar computer, der virker lige så godt på spisebordet.
Begrænses vi af, at vores byggeri allerede styres af de forsyningskæder, vi har med materialer i dag. Hvad skal der til for at bryde arven og skabe et positivt skifte i byggeriet?
Ulrik A. Hovman foreslår visionært, at Bornholm tager rollen som testø på sig og genføder byggeriet under titlen 'Reborn'.