Gravgaard: Alle bør gøre som Cecilie

Når unge tager ud i verden for at uddanne sig og vender hjem igen, får Bornholm det bedste af begge verdener.

Cecilie Juul Christensen er et forbillede for Bornholm. Hun gjorde det, vi alle håber, flere unge vil gøre: Hun tog ud for at tage sin uddannelse, oplevede livet uden for øen – og vender hjem igen for at bruge sin viden og sine kræfter i det samfund, der har givet hende rødderne. Det er præcis sådan, Bornholm udvikler sig. Ikke gennem tilfældigheder, men gennem mennesker, der vælger at være en del af vores fællesskab.

I tre år boede Cecilie i København for at blive tandplejer. Hun tog erfaringer, inspiration og livserfaring med sig, men besluttede, at storbyens larm og tempo ikke var livet for hende. Hun længtes efter trygheden, nærheden, naturen – og de mennesker, der kender én. Nu arbejder hun på Bornholms Tandklinik, har fundet en god plads og er klar til at bygge sit liv her.

Det er historien om, hvordan vi bevarer og styrker Bornholm: Ved at sende vores unge trygt ud – og tage varmt imod dem, når de vender hjem. Vi skal ikke være bange for, at de tager af sted. Det skal vi være stolte af. For uddannelserne findes ikke altid her, og verden skal opleves. Men vi skal skabe rammerne, der gør det naturligt og attraktivt at vende tilbage. Gode arbejdspladser, boliger til unge familier, børnepasning, foreningsliv, relationer og kultur – alt det, der gør hverdagen værd at komme hjem til.

Hver gang en Cecilie vender hjem, vinder Bornholm styrke. Det handler ikke bare om én tandplejer mere, men om en ny generation, der holder liv i vores byer, klubber, skoler og virksomheder. Det er de blandt andre de hjemvendte, der sikrer, at Bornholm ikke bliver et museum, men et levende samfund med nye kompetencer.

Så lad os sige det klart: Tag ud, bliv klogere, uddan jer, prøv kræfter med verden. Men kom hjem. Kom hjem og vær en del af vores fællesskab, vores hverdag og vores fremtid. Bornholm har brug for jer – og I får brug for Bornholm.