Vi er ikke elsket af alle. Nogle mener, at det er udansk at holde øje med naboer og ”angive” dem.
Men det er altså ikke os, der gør noget ulovligt, og der er masser af steder på Bornholm, hvor man lovligt kan have en fritidsbolig - ja det er vel de fleste steder!
Når en ejendom anmeldes, så går et stort apparat i gang. Derfor er det vigtigt, at vi er rimelig sikre på at bopælspligten misholdes. Men lad det være op til Byforeningen at sortere - vigtigst er, at vi får besked om alle borgernes mistanker.
Vigtig fremgangsmåde
En vigtig ting er også, at Byforeningen anmelder. Det er derefter BRK, som sagsbehandler og eventuelt politianmelder- altså fodrer vi bare BRK med jeres/vores iagttagelser.