Fra én med ni liv til én med korte ben

Fra én med ni liv til én med korte ben
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
KOMMENTAR | DEBAT | Mandag 14. april 2025 • 19:00
Af:
hunkat
Mercedes
KOMMENTAR | DEBAT | Mandag 14. april 2025 • 19:00

Svar til Trunta Olsen fra hunkatten Metcedes Harteg Rønne.

Kære Trunta,

Tak for dit læserbrev – det er altid interessant at høre, hvordan man ser tingene ude fra provinsen.

Men lad mig straks rette en vigtig misforståelse: Der er kun parkering i den ene side af Sankt Mortens Gade - ikke begge. Hvis din to-benede chauffør har fortalt andet, foreslår jeg, at du beder ham få pudset brillerne eller spørger om vej næste gang. Her er nemlig ikke mere kaos, end vi selv skaber.

Vi kan lide det

Ja, gaden er smal – det er sådan, vi kan lide det her i byen. Og vi lokale – både os med pels og dem med sko – kender rytmen.

Vi hilser pænt, vi venter på hinanden, og vi snor os. Det kræver måske lidt mere elegance end man er vant til i Tejn, men det klarer vi fint.

Og apropos Tejn: Jeg forstår ikke helt den store hundebestand derude. Er det ikke trættende med så meget bjæf hele tiden? Her i gaden holder vi os mest til velopdragne katte og nogle få, respektfulde hunde, som ved, hvordan man opfører sig i civiliseret bymiljø.

Vi kan ganske vist ikke flyve – hverken gravhunde eller katte – men vi kan se os for og finde ud af tingene sammen. Og hvis man kører pænt, så er Sankt Mortens Gade helt tryg og rar.

Spindende hilsner.



FÅ ABONNEMENT